Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
som Længselens Ideal, som den rene Samvittighed,
som Dommer i Verdenen hinsides Graven.
Blandt de mange Navne, som gaves ham, vare
Un-nefer, det gode Væsen, og Kheb-senu-f,
den, som udgyder sig, opofrer sig for sine Brødre.
Om der er et Grundlag af Virkelighed, om
der i Tidernes Dæmring har levet en Mand, hvis
Skjæbne gav nogen Anledning til deslige Udtalelser,
maa staa hen i Uvished; men Forestillingens,
Ideens Oprindelse lader sig søge og finde ad psy-
kologisk Vej.
Det maa da huskes, at der igjennem" hele
Ægyptismen gaaer en Fornemmelse og Bekjendelse
af den menneskelige Syndighed. Et helt Kapitel
af «De Dødes Bog» er en Syndsbekjendelse eller
et Raab til Guddommen om, at den ikke ville til-
regne den Afdøde en Række af Synder — hvortil
fornuftigvis maa have sluttet sig en Samling hellige
Bud og Forbud. Men for at sone sin Synd be-
høvede Mennesket Renselse og Offer, helligt Vand
og Aandens Hengivelse, Villighed til at gaa til de
høje Guder og give dem det Bedste. Og saa fore-
gik i Bedrøvelsens, Hengivelsens og Begejstringens
Øjeblik det særegne indre Sving, at det med
inderlig Bøn og med inderligt Hjerte bragte Offer
forvandlede sig til en Aand, en Guddom. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
