Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
oplysende Parallel kan anføres den indiske Soma.
Oprindelig eller materialistik taget er Soma Saften
af en Plante, der blev udgydt paa Ild som Offer
til Agni, Solguden. Denne ofrede Saft blev af
Ariernes Indbildningskraft personliggjort, gjort til
Guddom. Soma var en Gud, der lod sig ofre,
Soma blev Guddommeliggjørelsen af den Følelse i
Menneskets Sind, der ofrede til Gud. Som Planten
lader sig knuse for at give sin Saft til Offerbrug,
saadan lader Soma sig føde i Menneskeskikkelse
og hengiver sit Liv for at forsone Mennesket med
Guddommen. (Se: Alfred de Maury, Croyances et lé-
gendes de I’Antiquité, Pg. 94). Lignende indlagde
Ægypterne i Hesir, Kebh-senu-f 9: den for sine
Brødre Ofrede.
Men hvorfra kom den Følelse, den Poesi, den
Trang, der skabte denne Forestilling om Offer og
Forsoning? Fra ’Num, der havde indaandet den
i Mennesket.
Goethe og Schiller vare i deres Korrespondens
(Marts 1795) enige om, at Religion fremkommer
af «die zarteste Verwechselung .des Subjectiven
mit dem Objectiven» — altsaa er en Illusion, som
Mennesket hengiver sig til ved at antage, at dets
Forestillinger, Længsler og Haab have en tilsvarende
Virkelighed i Universet. Da Heinrich Heine laa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>