Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
saadan Magt have vi Mennesker ikke i vor Tale;
vi famle efter Gjenstandenes Væsen, og vore- Ord
naa kun til at være et Symbol, et Tegn for Tingen,
ikke et Udtryk deraf. Men, tilføjer han i «Kra-
tylos», der har levet Mænd med en saadan Magt;
de vare «himmelkyndige og tungefærdige», og de
lærte andre Mennesker at tale; men saa kom Sprog-
stoffet i Vejen og foraarsagede Ufuldstændighed og
Forvirring. Alligevel er Afglansen af hint oprinde-
lige Klarsyn tilstede, ligesom der overhoved gjen-
nem vor Natur gaaer Slægtskab med den store
Natur, saa at f. Ex. vort Øje er solbeslægtet,
Solbillede (6nna.…. FÅåtoertdecortatov, Staten, VI, 508).
Det er den Tanke, der kommer igjen hos Goethe:
Wår’ nicht Dein Auge sonnverwandt,
Wie kånnte es das Licht erblicken?
Wår’ nicht in Dir der Gottheit Kraft,
Wie kånnt Dich Gåttilches entzåcken?»
Dette er imidlertid Poesi, Intuition, skjønne
og store Billeder, ikke Viden om Sproget, og man
har vel allerede lagt Mærke til, at skjøndt Plato
begynder med at bortvise Tragødiedigternes Brug
af Guddommen til Gaadens Løsning, saa ender
han dog med det Samme; thi de «Himmelkyndige
og Tungefærdige», der lærte Menneskene at tale,
blive dog det Samme som Guden Hermes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
