Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Paris (1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA PARIS 1850 469
»Og om jeg havde?" sagde R.
»Ba, ba, ba!’ sagde Amélie utaalmodig.
»Jeg skylder maaske at forklare min Adfærd," vedblev
R. ,Han var mig paa en Maade et Spøgelse, et meget
ubehageligt Syn. Jeg har gaaet i Skole med ham. —
Han kom ud af Skolen paa Grund af Noget, hvori jeg
havde ligesaa megen Skyld som han; men han fik Skyl-
den og blev mishandlet .... ikke egenlig vanæret, men
næsten. Jeg vidste nok, at han var blevet en flygtig Per-
son — det havde han altid Tilbøjelighed til —; men
civilklædt i Politiets Tjeneste, Spion, det havde jeg ikke
troet! Min Gud, min Gud!"
»Men," sagde jeg, ,,det er jo ikke sikkert, at han er
Spion. Paa mig gjorde han Indtryk af at være en halv-
gentil Roué, der vil more sig med at fortælle sine Kam-
merater, hvorledes han brød ind til os og tog et Glas
Champagne."
Nej, nej, nej, der er Andet i Vejen med ham! Lagde
De ikke Mærke til, at han var som husvant her? Og
saa det, at han hverken vilde eller turde kjende mig! Og
dog saa trodsig som den, der har valgt Sit!.... Jeg kunde
ikke have jaget ham ud. Gud ske Lov, De gjorde det!
De kunde ikke have gjort det i mit Sted. — Lad os
drikke! Lad os blive i godt Humør igjen!" — Da jeg
undskyldte mig og ikke vilde drikke Mere, vendte han
sig lystig til Amélie, drak et Glas med hende, skjænkede
endnu et Glas og drak ogsaa dette. I samme Øjeblik,
som han satte Glasset fra sig, aabnedes Døren, og vi saa
Vaaben. Det var Ronden. En Politiofficer traadte ind, saa
skarpt paa os, især paa R., men trak sig tilbage uden
at sige et Ord.
Idet han mødte Politiofficerens Blik, havde R. rejst
sig, ligesom i Bevidstheden om at være hævet over Politi-
Forskning, og paa besynderlig, udfordrende Maade fulgte
han efter Officeren midt ud i Værelset.
»Vær saa artig, kom kun nærmere," sagde han.
»Vi have for Øjeblikket Intet her at gjøre," svarede
Officeren koldt.
»Jeg be’er, gener Dem ikke," vedblev R. Han var ikke
beruset; men Noget var over ham, som vi af Mangel paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
