Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 131
syntes at være, som første Afdrag paa min Straf. Men
det er en Straf, som man i Længden finder sig i.
Med Grevinden kom jeg snart paa en ret behagelig
Fod. Overgangsleddet var, at vi kom til at tale Fransk,
hvilket hun gjerne talte, maaske for at vise sin usæd-
vanlige, elegante Sikkerhed deri. Hun var ,,endnu ung”,
d. v.s. noget over tredive Aar, meget from og meget
pragtlysten eller, som hun selv ønskede det opfattet,
smagfuld i sin Klædedragt. Dette omtalte hun som en
Pligt, hun skyldte sin Stand; men vi kom rigtignok ikke
strax til at tale om Sligt; thi i Førstningen var hun,
skjønt meget høflig, ogsaa meget afmaalt. Men da hun
engang kom til at tale med mig om Religion og mær-
kede, at jeg havde religiøse Forestillinger uden at være
sand Troende, fandt hun Tilfredsstillelse i at forsøge
at faa mig paa rette Vej og talte da med et ringeagtende
Suk om den hele Verdslighed, hvori hendes ,,Pligt" bød
hende at leve. Havde det staaet til hende, var hun som
Jomfru gaaet i et protestantisk Kloster og havde levet
for at pleje Syge og Forladte; nu var hun blevet en
Greves Hustru og maatte passe den Pligt, som Himlen
havde paalagt hende. ,,Hver har sit Kors i denne Verden,"
sagde hun; , for os gjælder det om at blive salige trods
Rigdommen, og det er meget vanskeligt." Jeg tror vir-
kelig, at hun var religiøs, skjønt ikke i den Forstand,
at hun vilde nægte sig selv noget Alvorligt for Guds
Skyld; men hun holdt sig saavidt mulig i en saadan
Sindsstemning, at hun med en vis blid Lyrik kunde
vise Vorherre Opmærksomhed. Hun betragtede sig som
Familiens Gesandt hos Vorherre.
Komtesse Felicia, der stadig vedblev at komme ned og
gjøre Honneurs ved Frokosten, var derimod den per-
sonificerede Verdslighed. Det, hun beskæftigede sig med,
var Verden som den var, og aldeles ikke som den skulde
være. Hun fortalte gjerne og vilde gjerne høre fortælle
om Virkeligheden, om personlige Forhold og Tilstande,
og hændte det sig, at Talen førte hende til Begivenheder
eller Forhold, som en Dame ikke gjerne dvæler ved, saa
fjernede hendes Ord sig med let Anstand ved Døren og
havde dog bragt min Tanke indenfor. Man fik uvilkaar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
