- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
132

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132 ARVINGEN

lig en Følelse af, at der var noget Bravt og Sundt i
hendes Natur; men hun var med alle sine Begreber,
Forestillinger og Sympathier begrænset af sin Stand, af
»Selskabet”, Ved sin Opdragelse og ved sit talrige Be-
kjendtskab kunde hun føle saa at sige gjennem Finger-
spidserne, hvad ,,;man" vilde dømme om en Handling,
og denne ubestemmelige Kodex, hvorefter ,,;man" dømte,
var hendes Bibel. For et ungt Menneske, der skal ud i
Verden, er Omgangen med en saadan Dame i høj Grad
gavnlig; jeg lærte saa Meget af hende, at jeg i Øjeblikke
faldt paa den, vistnok aldeles ugrundede Mistanke, at
hun tog mig i Lære. Hvad jeg ved hende fik Øjet op for
og derpaa af Omgivelserne end mere lærte, var Kund-
skab om den aristokratiske Opfattelse af Livet: En naiv
Tro paa deres Slægt, der væsenlig erstatter Evighedstroen ;
Selvfølelse uden Selvkritik; en yderst behagelig Evne til
at kunne gaa ind i sit Hus og af Stamtræet hente en
begrænset Pligtfølelse, der ikke fordrer mere af Ego-
ismen end den holder af; en næsten mystisk Tro paa
Grunden, Jorden, Familiejorden, der holder dem i sær-
ligt, afsluttet Forhold til de ældste Tider, medens andre
Mennesker kun have Adkomst til sex Fod Jord paa den
almindelige Kirkegaard. Dette Sidste, Tilknytningen til
Grunden, kunde jeg især godt forstaa; en lignende Følelse
havde ligget i mit Sind, før vi mistede Gaarden; nu var
jeg løsreven derfra, rodløs, og naar jeg theoretisk kunde
trøste mig selv med, at jeg da havde den almindelige
Opgave at slaa Rod i Evigheden, saa var det mig dog
praktisk til meget liden Trøst, og jeg følte mig ofte i en
besynderlig Tilstand: jeg gik omkring som i et Fata
Morgana; vor Gaard var forstørret og forskjønnet kom-
men tilstede, og jeg var landflygtig i den.

Efter nogle Dages Forløb kom Grev Fritz hjem, og
Huslæreren hos Valdemars Familie vilde vistnok havt sin
Tilfredsstillelse, hvis han havde været tilstede og kunnet
se ind i mig med Erindring om de Ord, han havde brugt:
at jeg var en dæmonisk Natur: Thi medens den virke-
lige Opgave og Hensigt jo var, at jeg skulde tjene den
unge Adelsmands Formaal, saa jeg paa ham som det
Redskab, Skæbnen havde valgt til at tjene mig, til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free