Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 139
behagede mig at gaa Arm i Arm med denne gyldne
Ungdom, at hamle op med dem i det, der syntes Gjen-
stand for deres Ærgjerrighed, at lade sig beundre af’ Mæng-
den, der i Afstand beundrede dem. Men jeg maatte ogsaa
paa en Maade betale derfor, ved Lidelse; thi Hasardspillet
drog mig dæmonisk til sig. Jeg kunde med nogenlunde
Lethed modstaa Lidenskaben, naar jeg var Tilskuer ved
Bassette, Lansquenet o. desl. i en privat Kreds; men an-
derledes vanskeligt blev det, da vi efter et kort Ophold
i Hovedstaden — hvor det paa Grund af Sommeren ikke
var fashionable at blive — i Selskab med nogle Garde-
officerer gjorde en Udflugt til Rhinen. Naturpragten og
Vovespillets Aand grebe paa den særeste Maade ind i
hinanden, gjorde Hjerne og Blod udfordrende overfor
Livet, Skæbnen. Vi vare en Morgen paa Stolzenfels, sejlede
derfra i Baade over Rhinen med den Hensigt at lade
os ro ind i Lahnfloden og være ved Roulettebordet i
Ems om Aftenen. Medens vi glede hen over den brede,
glatte, glansfulde, grønlige Rhin, mellem Skove, roman-
tiske Klipper og Borgruiner, kom et Tordenvejr hastig
dragende op, forvandlede Egnen til en stor Kjedel fyldt
med Bulder og Gnister, var storartet, voldsomt og netop
saa faretruende, at Livet i os rejste sig imod det lige-
som for at forlange Mere. Og da saa det mørke Uvejr
ligesaa hurtig drog over og gjorde Plads for nyt Sol-
skin, var det, som om vi leende havde betvunget det.
Fra Oberlahnstein toge vi Vogne, kjørte igjennem et
blidt, romantisk Bjerglandskab, hvis Skove og Marker
duftede efter Tordenregnen og glimrede i Millioner Dia-
mantdraaber, gækkende Henvisninger til uendelig Rig-
dom. Efter en Middag, hvis Yppighed blev holdt indenfor
de rette Grænser, af Hensyn til, at Hovederne skulde
være klare, gik vi til Spillesalen, og det var, som om vi
betraadte en Helligdom. Spillet var ikke begyndt, i Salen
befandt sig kun et Par Croupiers, der modtoge os med
yderste Høflighed og talte Fransk i dæmpet Tone. Vore
egne Skridt vare dæmpede paa de bløde Tæpper, og vore
Stemmer rettede sig derefter. En dæmonisk-højtidsfuld
Forventning laa i Atmosfæren, især vistnok for mig; thi
undervejs havde den Tanke flere Gange nærmet sig mig,
10+
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
