Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 159
[i
Efter en kort, yderst pinlig Pavse fattede han sig og
sagde: ,,Et er der dog, som vi gjerne vilde vide nu, siden
Tilfældet fører Dem til (os .... De rejste med en Ven
eller Lærer, vi vide ikke ret hvad, og om ham skrev
vor stakkels Maurice med stor Kjærlighed — De vil for-
staa, at vi gjerne vilde møde ham — hvor er denne Mand?"
Jeg skyndte mig at oplyse ham om, at jeg rimeligvis
var den, han spurgte efter. Da foregik der en pludselig
Forvandling: den blodige Skygge, der havde staaet
mellem den formentlige Grev Fritz og de to Bankierer,
var forsvunden — den gamle de Potter sprang til og
kyssede mig.
Saa overraskende Scenen end var, havde jeg dog til-
dels Nøglen til den i den hjertelige Sympathi, jeg fra
Først til Sidst havde følt for, den unge de Potter;
jeg forstod, at jeg for hans gamle Slægtning var lige-
som en Relikvie, et kjærligt Minde om ham, der var
død i Fortvivlelse mellem Fremmede, og den faktiske
Omstændighed, hvorved jeg var kommen i en saadan
Stilling til hans Efterladte, blev mig forklaret, da Hr.
de Potter citerede Breve, som Maurice havde skrevet.
Han havde bl. A. omtalt vort Møde efter mit Besøg i
Versailles, og i Ord, som først bleve forklarlige efter
Katastrofen, havde han hentydet til, at der var en Frelse
fra meget Ondt, at jeg havde aabnet ham Udsigten, at
hvis han blot kunde følge mig, vilde Alt være godt;
»men medens vi talte sammen, var der dog tusinde Mile
imellem os.” I et andet, vildt-lunefuldt Brev, havde han
sajmmenlignet alle sine Omgivelser med Bræmse, der
under fine, sorte Vinger skjulte den spidse Braad, og
han kaldte mig det eneste Menneske i den store By.
Uden overdreven Beskedenhed kunde jeg gjøre opmærk-
som paa, hvor meget Tilfældigt der var heri, og hvor-
ledes hans ulykkelige Stilling havde ladet ham føle en
enkelts Persons Velvilje langt dybere, end den fortjente.
Det havde imidlertid ingen Virkning; den pludselige Om-
bytning af Grev Fritz, ,,Morderen" — de sagde det ikke;
men de følte det — og mig, Vennen, den Deltagende,
forhøjede alle de tidligere Følelser, hvormed man havde
tænkt paa mig, til en saadan Grad, at jeg ligesom blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
