Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 169
Tid siden jordet, ,,0g desuden," tilføjede han stolt, ,,det
er jo Kejserens Ejendom, hvem vilde vove at forgribe sig
paa den? For en Sikkerheds Skyld er der kommet en
halv Snes steyerske Soldater hertil for at passe paa i de
mørke Nætter og holde Brandvagt.”
Op til Bibliotheket stødte et Læseværelse med et Haand-
bibliothek og to mindre Værelser, som jeg strax ud-
valgte til min Bolig. Paa denne Side var nemlig Slottets
Mur overordenlig tyk og bar Præg af, at det i gamle
Dage havde været en Borg; de dybe Vinduer vare udvendig
forsynede med stærke Jernkurve, og dette i Forening
med ’Værelsernes solide, simple Elegance frembragte en
usædvanlig ’Hyggelighedsfornemmelse, en saa behagelig,
fuldstændig ’Afsondringens Ro, som man kan ønske, naar
man er ivrig for aandigt Arbejde. De lette, luftige, falmet-
forgyldte Stadsværelser i Etagen lod jeg til Kastellanens
dybe Tilfredsstillelse forblive i ukrænket Hellighed.
Her tilbragte jeg en fredelig og dog ikke aldeles stille
og ensformig Tid; thi flere af Steyermarkerne vare ivrige
Jægere og vejledte mig paa en Jagt, hvor min danske Er-
faring ikke strakte til; der var ,,Storvildt", Ørne, Ulve
og Vildsvin. Af Alt, der er kommet indenfor min Er-
faringskreds, er det Formidableste en anskudt Orne, der
beslutter sig til at gaa løs paa Jægeren, og sædvanligvis
gjør det saa hastig, at han ikke faar Tid til at lade igjen.
Det sorte, kompakte, hurtige Dyr søger lige imod ham med
en ’tavs Vrede, der er saa energisk og vildt truende, som
om Naturen i Uvilje over, at Mennesket har leget med Dø-
den, vil lade ham se dens Fjendskab udtrykt i en le-
vende Skabning. Dyrets Børster have rejst sig, dets blo-
dige Øjne, der formedelst nedhængende Haar ikke kunne
se lige ud, have et skelende, ondt Sideblik, Fraaden
drypper paa Jorden, og med Hugtænderne, der ere saa
skarpe som en Knivsod, giver Dyret et Stød til Siden
og opad, der sender en stor Hund fem, sex Alen i Vejret
med opsprættet Bug — en anden Hund slipper forbi og
faar fat i Ornens Øre — saa ender Hirschfængeren Kampen.
Efter ’Nytaar begyndte vi at høre foruroligende Rygter
om Krig; men naar man selv lever afsondret, i Fred og
Tankefuldhed, har man Vanskelighed ved at tro Andre
M. Goldschmidt i Folkeudgave. V 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
