Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 ARVINGEN
for Alvor i Færd med forstyrrende og ødelæggende Hand-
linger. Ud paa Foraaret blev der imidlertid Uro i selve
Egnen omkring os.
Der blev talt meget om, at vi sikkert kunde vente, at
Befolkningen i Omegnen vilde forsøge at tage Slottet og
plyndre Musæet, og jeg indsendte derfor en Beretning,
hvori jeg henstillede, om man ikke enten vilde flytte.
Bibliotheket eller sende Militær til Slottet, da den halve
Snes udtjente, tildels gifte, Soldater, som vare her, vel
vare tilstrækkelige i fredelige Tider som Politistyrke, men
ikke vare en Garnison imod et væbnet Overfald. For-
resten beskæftigede jeg mig ikkun løst med denne Sag;
jeg var fremmed i Landet, fremmed for Slottets Herre,
en ubetydelig Gjæst, der havde faaet Lov til at læse i
Bibliotheket, og naar jeg til Tak derfor gav et godt
Raad i rette Tid, var det vel Alt, hvad man ventede af min
Ubetydelighed. Jeg holdt med Italienerne forsaavidt, som
jeg af ganske Hjerte forstod og delte deres Smerte over
at maatte se fremmede Soldater som Herrer i Landet,
at maatte give deres Børn hen til fremmed Krigstjeneste
o. s. v. Ej heller var det muligt at komme til en italiensk
By og se den skjønne Arkitektur, uden at faa en næsten
instinktsmæssig Overbevisning om, at dette Land gjemte
ædle Kræfter, der fortjente at komme frem i Frihed
og Uafhængighed. Men jeg gjorde forgæves Forsøg paa
at agte det levende Folk i den Grad som dets alvorlige,
disciplinerede Overvindere af mere nordisk Race. Det
havde endnu ikke vist, at det var dets Alvor at vove det
Højeste for at vinde det Højeste, eller at det kunde under-
ordne Individualiteten under Ideen, saa at Massen blev
forvandlet til en Organisme. Saalænge jeg lever, vil jeg
beholde Antipathi mod den underordnede Masse, hvori
den ædle menneskelige Personlighed sporløst forsvinder,
og føle Sympathi med Bataillonen, der sluttende sig om
sin Fane bliver en ny Slags Personlighed. Og i alt Fald
kunde ’jeg ikke indrømme Befolkningen i Egnen Ret til at
tage ’og plyndre Slottet; hvis dets Forsvar havde været
betroet til mig, vilde jeg have anset det for min Pligt
under lignende Omstændigheder at forsvare det imod
mine egne Landsmænd. Men medens jeg var misfornøjet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
