Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 171
over, at man forsømte at sikre Slottet, betragtede jeg
mig selv som en Person, der skulde beskyttes, ikke
som En, der havde Noget at gjøre med at beskytte. Jeg
kunde gaa omkring og bese Positionen og ligesom drøm-
mende forestille mig, hvorledes man, hvis man havde
den Opgave at forsvare Slottet, kunde udføre Hvervet,
hvor man kunde anbringe Skanser, fra hvilke Punkter
Fjenden kunde genere, og hvorfor han derfor maatte for-
drives. Det interesserede mig som en Fantasi, som en
Leg, hvori jeg anvendte mine Kundskaber, men hvori
min Personlighed ikke var tilstede.
Det var paa en af de Dage, der saaledes hengik i
Uvished og Forventning, at jeg modtog et Brev, som med
et Slag forandrede hele min Skæbne. Det var hjemme-
fra og indeholdt den officielle Meddelelse, at den Mand,
som thavde taget vor Gaard, han, hvem jeg havde bragt
min ’døde Faders Stævning, var død og havde testamen-
teret mig Gaarden.
Jeg troede ikke mine egne Øjne; jeg har virkelig prøvet,
hvad det er at tage sig til Hovedet og føle paa sig selv, om
man er vaagen eller ej, og hvergang man har bevist sig
selv, at man er vaagen, igjen tvivle, fordi man erindrer,
hvor overordenlig skuffende man kan drømme. Men naar
man ikke skal blive vanvittig, holder det snart op, Livs-
kraften eller Bevidstheden finder et Punkt, hvor den
midt i det Bølgende faar Fodfæste, og saa først bliver
man modtagelig for det hele Choc af Følelser og Tanker,
der høre den overraskende Virkelighed til. Jeg var forbav-
set; men i Forbavselsen blandede sig — hvad skal jeg
kalde den Følelse? — en Slags hellig Rædsel; thi det
var min Faders Værk, det var, som om hans Haand
kjærtegnende, skjønt død, strøg mig om Haaret. Han
havde dog efterladt mig Gaarden med Moders Have, jeg
var dog Arvingen alligevel, Arving til hans Ret og hans
Ære og hvad han saa dybt og bittert havde lidt for, og
Alt var, medens hele Verden forholdt sig tavs og ligegyldig,
blevet bevist, paadømt og exekveret gjennem en Proce-
dure udenfor Jorden.
Men saa kom Glæden, Henrykkelsen over at være i
Besiddelse! Det Første, jeg foretog mig, var at skrive til
12%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
