- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
302

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302 BREVE FRA KOLERATIDEN

Metal, ikke forvandles til koldt Skum — vel, min Ernst?
Du vil værne om mig og om min Tro!
Lev nu vel, min Ernst, og skriv snart til
Din

Ø Oktbr. 1852.
Br aSde SED Margrethe.

Det andet fik jeg igaar. Selvfølgelig havde disse to
Breve ikke fulgt hinanden uden noget Mellemliggende.
Der har været en besynderlig Brevvexling, forskende fra
min Side, undvigende og næsten bebrejdende fra hen-
des, og saa nogen Tids Tavshed, som jeg ikke kunde
forklare. Men jeg troede, at hun laa for Rejse herover.

Endskjøndt det maaske vil undre Dem at se disse
Linier, skal dette dog ikke afholde mig fra at skrive,
da jeg anser Sagen for at være vigtigere, end at noget
Hensyn skulde binde mig. Jeg agter her at udtale
mig angaaende Ting, som vedkomme mig selv, og saa-
ledes forklare Adskilligt, som maa forekomme Dem
ubegribeligt. Da den Tid, jeg maa omtale, imidlertid kun
har pinlige Minder, vil jeg gjøre det saa kort som
muligt. De maa da vide, at De mødte mig i en Tid,
saa mærkelig for mig, at hvis jeg skulde beskrive den,
vilde det tage lang Tid og volde mig stor Lidelse;
jeg siger derfor kun, at det var en ulykkelig Periode
af mit Liv, der nu forekommer mig som en hæslig,
ja frygtelig Drøm. Nok herom, De mødte mig, troede
at have lært mig at kjende; dog, De misforstod mig,
som jeg selv misforstod mig. Men endskjøndt jeg var
ulykkelig, havde jeg dog ikke i den Grad tabt det
Rette af Sigte, at jeg jo kunde skjelne den sande Fø-
lelse fra den usande, og jeg opdagede, at det var
Fantasien og ikke Hjertet, vi Begge fulgte. Hvad mig
angaar, da beundrede jeg Dem, elske, det kunde
jeg ikke; jeg havde elsket, som det kun hænder
Kvinden eengang i Livet, og den Mand, jeg havde el-
sket, tilhørte jeg stedse, og det er ham, ved hvis Side
jeg nu sidder. Det er ham, der stedse havde beskjæf-
tiget mine Tanker, og beskjæftiget dem paa en Maade,

sys

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free