Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREVE FRA KOLERATIDEN 303
der gjorde Aanden syg; thi han var bleven mig en
Gaade, en forfærdelig, uopløselig Gaade. Nu er Alt
blevet mig klart, vi have fundet hverandre igjen; men
tillige har jeg fundet at have handlet uret i at søge
Forglemmelse i Lidelsens Dage der, hvor den ikke var
at finde. Nu, da jeg er lykkelig, saa lykkelig, at jeg
næppe kan erindre hin Tid, nu da Hjertet har fundet
sit Hjem igjen for aldrig at forlade det, nu beder jeg
Dem betragte mig som en Vandrer, der et Øjeblik har
taget fejl af sin Vej, fordi Maalet var for fjernt til at
ses og Vejen ensom og vanskelig at vandre. Jeg vil
endnu kun tilføje eet Ord, og det er, at den Mand,
for hvem jeg ingensinde havde en Tanke skjult, og
som kjendte mig som Gud kun kjendte mig, at han
ogsaa nu kjender mig, som ingen Anden, end ikke
mine Nærmeste her i Livet, og at han ved hver Tanke,
jeg har havt, og hvert Skridt, jeg har gjort, de daar-
lige med de gode.
d. 1l4de August 1853. Margrethe,
Velan, det er naturligvis et besynderligt, voldsomt Choc,
man faar ved saa pludselig at erfare, at Noget, man
troede at eje, er blevet ganske borte, og det er vel
muligt, at det Tabtes Værd i et saadant Øjeblik stiger
meget højt. Men herom skal ikke være Tale. Hun har
søgt Havn og giver Logbogen det bedste Udseende,
hun kan. Det finder jeg i sin Orden. Selv frygtede jeg
jo for, at det sjælelige Krav, vi havde at gjøre til hin-
anden, hverken kunde afvises eller tilfredsstilles. Værst
er det næsten, at jeg har overrasket mig selv i, at
dette uventede Budskab ikke tilintetgjorde nogen Illu-
sion. Naar jeg tænker mig, at f. Ex. Frants Holm havde
faaet et saadant Budskab under samme Omstændigheder,
saa vilde han have mistet sit gode Humør og for Alvor
bandet Verden og bebrejdet den, at Tro og Tillid ikke
have Fodfæste i den. Jeg tager det, som om jeg altid
havde vidst, at man ikke skal tro, og nu kommer blot
det pinlige Spørgsmaal: ,,Har jeg da virkelig ikke havt
Tro?’ Det har jeg dog ganske sikkert, saavidt jeg ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
