Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Udsigt over skibsvæsenet i Norge fra de ældste tider indtil middelalderens slutning / Review of the condition and progress of shipping in Norway, from the earliest period, to the close of the middle ages
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
landet, og var efter nuværende maal 34.82 m. lang 1 kjølen
samt meget bred og hej; den havde stort tømmer, drage-
hoved foran og bøjning (krökr) bag, begge helt forgyldte.
Forresten ere beretningerne noget forskjellige ’), dog synes
det rimeligst, at rummenes tal var 34, og da maa der,
efter hvad ellers fandt sted, have været 68 halvrum eller
aarer, og, hvis der regnes 3 mand paa hver aare ?), mindst
204 rorskarle; var der, som det siges, 8 mand i hvert
halvrum, vilde hele mandskabet have udgjort 524 foruden
dem, som holdt til i løftingen og stavnen.
I kong Olaf den helliges tid (1016—1030) omtales
flere skibe, som tilhørte enten ham eller samtidige høv-
dinger. Hans eget skib Karlhöföi fik dette navn, fordi
der paa dets forstavn var et kongehoved, som han selv
havde skaaret3); besætningen udgjorde 150 mand. Han
lod i 1026 gjøre et andet skib paa mere end 30 rum,
som fik navnet Visund, fordi det foruden med spord i
bagstavnen var smykket i forstavnen med hovedet af en
bisonoxe (vismdr), som tilligemed sporden og begge
halse var forgyldt*. — Aasbjørn Selsbane (+ 1024) paa
Øm i Trondenes ejede et langskib, som var en snekke
med 20 rum og 99 mand?*. — Det skib, hvormed
Haarek af Thjøtø deltog i slaget ved Helgeaa (1027),
var ligeledes en snekke med 20 rum, forgyldt vind-
fløj (vedrviti) og hvidt sejl, prydet med blaa og røde
striber °). — Erling Skjalgssøn paa Sole havde en skeid
paa 32 rum, men dog stor i forhold dertil; med den for
han i viking, og var da derpaa 240 mand eller flere’),
Det var med denne han drog til England i 1027 sam-
men med sine sønner, som førte 3 tyvesesser eller skibe
med 20 rum. — Samme aar lod Thore Hund paa
Bjarkø sætte et langskib paa vandet, en stor busse,
hvorpaa der var nær 80 mand. Rummet under til-
jerne havde en saadan højde, at det gav plads for nogle
tønder, som vakte forundring ved sin størrelse; disse tøn-
der havde dobbelte bunde, og i begge ender var der øl*).
Kong Harald haardraade lod under sit vinterophold
i Nidaros 1060—1061 ude paa Ørene bygge en busse
eller skeid af størrelse som Ormen lange med drage-
hoved foran og krog agter, hvilke tilligemed nakkerne
(svérirnir) paa stavnen vare forgyldte. Den havde 35
28
|
|
|
|
|
1) Cfr. P. A. MUNCH, det norske Folks Hist. I, 2det Bind p. 371.
*) Ib. pag. 414, 529. Papp. 355: 6) Ib. p. 402, 428.
1) Ib..p. 231, 414.
country and computed by the present mode of admea-
surement, was 34.82 metres long in the keel and very
broad and high; it had large timbers, a dragon’s
head at the prow and aft a curved stem (hkrokr), both
covered with gilding. In other respects the reports are
somewhat various!), but it seems most likely that its
number of divisions (rim) was 34, and therefore, after
the ordinary rule of calculation, should have had 68 half-
divisions or oars, and if there be reckoned 3 men to
each oar”), at least 204 oarsmen; and were there, as is
said, 8 men in each halfdivision, the whole crew would
amount to 524, exclusive of those in the prow and in
the stern.
In the time of Saint Olaf the King (1016—1030),
many ships are spoken of which belonged to either him
or contemporary chiefs. His own ship Karlhöföt ob-
tained that name, because its prow carried a King’s head
which he himself had sculptured); its crew amounted to
150 men. In 1026 he had another ship of more than
30 divisions (r#m) built to which the name Visund was
given because as well as with a tail at the stern, its
prow was embellished with a head of a bison (visindr)
which as well as the tail and both neck pieces were
gilt4), — Aasbjørn Selsbane (died 1024) of Om in Thronde-
ness owned a warship which was a «Snekke» with 20
divisions (zxm), and 99 men®), — The vessel in which
Haarek of Thjote was present in the battle of Helgeaa
(1027), was also a «Snekke» with 20 divisions (rum),
gilded pennants (vedrvifi) and white sails ornamented with
blue and red stripes*). — Erik Skjalgsson of Sole had
a Skeid of 32 divisions (7721) proportionally large how-
ever in relation to the number; in this he made viking
expeditions and then took 240 or more men therein ").
With this it was, that he went to England toge-
ther with his sons who commanded 3 «twentysesses»
or ships with 20 divisions (rum). The same year
Thore Hund of Bjarkø launched a war ship, a large
«busse» on which there were nearly 80 men. Such
was the height of the space under the flooring, that
it gave room for several barrels of astonishing size;
these barrels had double bottoms, and there was ale
at both ends’).
King Harald Haardraade during his winter residence
in Nidaros (1060—1061) had a «busse» or a «Skeid»
built on the «Sands» of the same size as «the long
Serpent» with a dragon’s head to the fore and a
crook aft which as well as the neck pieces at the extremi-
2) Cfr. Flateyarb. I, 396. 3) Heimskr. ed. Unger p. 251.
8) Ib. p. 380, 400.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>