Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Erik den Rødes Saga eller Fortællinger om Erik den Røde og om Grønlænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 ERIK DEN RØDES SAGA.
Drepstok, ligger nu i Guldbringe Syssel, hvr
orimod en af
dette Navn skal ligge ved Ørebak (Eyrarbakki) i Arnæs
Syssel i Nærheden af Selvog. Bjarne Herjulfson kaldes
bestandig urigtigen Bjorn af Schoning i hans Norske Histo-
rie III, 415 o. 11.
21
) SuSreyjar eller Syderoerne kaldte Skandinaverne
fordum de vesten og norden for Skotland liggende Ilebri-
diske og Hebudiske Øer ,
nu i Almindelighed kaldte The
western islands. Med deres christne Beboere havde de he-
denske Skandinaver længe megen Omgang, og mange af
dem antoge der Christendommen.
22
) Ordet hafgerding , i Fleertallet hafgerdingar
>
er
ellers kun sjeldent og derfor sjelden rigtig udtydet. Dets
rette Mening forklares udforlig i det gamle norske Værk
Kongespeilet eller Speculum Regale (en konungliga skugg-
sja) S. 171-72, ved en uhyre Ilavbrænding, som underti-
den reiser sig i Havet ved Grdnland ,
paa den Maade at
tre colossalske Bolgerækker ganske indslutte en vis Sd-
strækning, saa at det Skib, som da befinder sig der, kom-
mer i den storste Fare. Stedet vil forekomme senere i dette
Værk, blandt Kongespeilets dvrige Efterretninger om Grdn-
land, hvorfor vi ikke indrykke det her. Hafgerning maalte
efter Ordet oversættes ved Havets Gjerde eller Indhegning;
for stdrre Tydeligheds Skyld have vi herovenfor gjengivet
det ved Havbrænding.
23
)
Denne halve Strophe viser, at Kvadet har været dig-
tet i den Verseart, som fordum kaldtes lirynjandi hdttr,
men nu paa Island Liljulag (efter et berdmt aandeligt Digt
Ldja fra det 14de A århundrede). Ordene kunne saaledes
omsættes i sædvanlig prosaisk Orden. Ek hiSr (usædvanlig
for lid j som andre Afskrifter have) meinalausan munka
vejrni at beina minar farar. Drottinn foldar hattar hallar
haldi yfir mer hciSis staUi, J. e Jeg beder Munkes Prover,
som er uden al Lyde (eller ; fri for alt Ondt — d. e. Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
