Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Erik den Rødes Saga eller Fortællinger om Erik den Røde og om Grønlænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
ERIK DEN RoDES saga,
boer deels de Koier (formodentlig Hængekoier), som de
brugte til Slubs, deels Sække af Læder, hvori de forvarede
deres Klæder eller Varer, for at de ikke skulde beskadi-
ges af Regn eller Sovand.
37
) Lax findes endnu i Mængde i Nordamerikas Floder.
38
) Denne Beskrivelse kan kun passe paa et sydlig lig-
gende Landstrog.
39
) Ved en Misforstaaelse blev lier foran S. 219, ne-
derste Linie, sat uotte” istedenfor tt
halv otte” og S. 221,
overste Linie, <t
fire” for uhalv fem”. Det hedder lige-
frem efter Ordene uSolen gik ned Kl. 44- og stod op Kl.
7 4, ’saa at den korteste Dag altsaa var 9 Timer lang.
Denne Fortolkning have flere af de i Islands Horologie
mest bevandrede Lærde, fremsat og begrundet ,ved af-
gjorende Beviser; blandt dem ville vi nævne Paul Vida-
lin, i en endnu ikke udgiven Undersogelso om Bestem-
melserne af Dagens Timers Inddeling og Biskop Finn
Johnsen i hans Historia ecclesiastiea Islandiæ I D. S. 153-
157. Af denne Observation lader Stedets geographiskc
Brede sig bestemme til 41° 24/ 10/y
,
hvorved dog maa
bemærkes, at Indretningerne til Tidens Maaling ikke kunne
antages at have i hine Tider været saa fortrinlige, at
man vil tænke paa at bestemme Stedets geographiske Brede
paa Secunder nær; imidlertid have de Gamle vistnok væ-
ret noiagtige i saadanne Observationer, hvorfor Angivel-
sen af denne maa ans*ees for et ufeilbarligt Mærke til at
bestemme Stedets geographiske Brede.
40
) De forskjellige Læsemaader tilbyde her tvende Ord,
t
som begge ere lige sjeldne og vanskelige at forklare med
sikkerhed. Smaskitligr synes at kunne betyde fregnet, men
er V®1, —især da ei i islandske Oldboger undertiden skre-
ves som i, — det selvsamme som smaskeitligr der fore-
kommer i gamle Sagaer ;
Læsemaaden smaskilligr udtrykker
det samme, 0g alle Ordene svare formodentlig til det end-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
