Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Thorfinn Karlsefnes Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TIIORFINN KARLSEFNES SAGA. 3Q1
Slags 1
. Da vi nu engang tilfældigviis vare bievne op-
mærksomme herpaa, eftersaae vi paa ny, som nu nærmest
vedkommende vort Formaal, de ovenfor indforte Frag-
menter af Eriks-Saga, og ere derved bievne tilboielige til
et mene, at de tildeels ere af lignende Beskaffenhed, f.Ex.,
Stykket om Bjarne Herjulfsons tilfældige Opdagelser af
Amerikas Kystlande. Dets Slutning (herovenfor S. 214)
bar endog for været os paafaldende, formedelst den un-
derlige Stil, der ikke ret passer for Prosa, — og nu mene
v,» at den saaledes lader sig restauroro til Talevers:
SvA gaf Bjarni Svå ficir gorSuj
svar’ d moti: sigldu at landi
(jctta land
er likast fivi
fyrr var sagt
frå Grænlandi,
hér munu ver
halda at landi.
undir riesi
einu par,
komit var pd
at kveldi dags
far var hatr
a Pvi nesi.
*) ^an see f. Ex. Grettla eller Grettis-Saga (i Sdgu-pættir
Islendinga, 2/0/1^1755, 4), hvor det er fuldkommen tydeligt
af 26, 54, 56 og 65 Capitel, at Kvad af det selvsamme Vcrse-
maal, som vi her have fundet, ligge til Grund for den prosai-
ske Fortælling, som og indforer nogle uforandrede Stropher af
Originalerne. Eet af disse Kvad tillægges Gretter selv, et andet
Ivænipen Iiallmund, det tredie anfores som en Folkevise, kal-
det Grettis
færsla (Gretters Flytningstog), forfattet af skjemt-
somme Folk, som havde tillagt adskillige morsomme Udtryk
o.s.v. om visse mærkelige Begivenheder i Gretters Liv paa hans
Omstreifcn i Isefjordens Bygdelag. Af en lignende Art er den
Folkevise, hvoraf vi endnu have det meste, som ligger til Grund
den endnu ikke udgivne Fortælling Volsa-påttr om en
°ndefamilie i Norge i Olaf den Helliges Tid. Den kaldes deri
/ omt kveefii (ct gammelt Kvad). Saaledes blev og Benævnel-
se n Fornkvædi end senere paa Island tillagt saadanne Folke-
men bruges nu især om dem (opkomne der i det 13de
ai undrede), som i Form og Versemaal ligne Danmarks saa-
va ( lc
Kæmpeviser, Brittqrnes og flere Nationers Ballader*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
