Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Thorfinn Karlsefnes Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THOKFINN KARLSEFNES SAGA. 487
Bipont.J at Romerne Raidte visse Fiske ,
som efter Beskri-
velsen svare til vore Hellellyndre eller store Fly ndre, sacros
pisces (hellige Fiske), fordi man troede ,
at hvor de saaes
vare ingen glubende Rovfiske (som Haier, der tit skade
Mennesker) i Nærheden.
1 1
5
) Jvf. Anm. 107, og de der paaberaabte Steder.
1 1
6
) Om Eskimoernes Skindbaade, see ovenfor S.228, 272.
117
) Det Ord, som Originalen her har, er vel noget
dunkelt, og har vel allerede været det for de gamle Para-
phraster eller Afskrivere. A har her trjunij B trjdnij som
efter Ordet maatte oversættes ved Træer, muelig da smaae
Træer, Buskvæxter, eller store Grene, som ved at svinges
frembragde en saadan Lyd ,
som eet eller flere Halmknip-
per i stærk Blæst. Senere skrives det samme Ord i Mem-
branen A o. fl. trjunum ; trjona betyder en lang Snabel
eller Tryne, men ogsaa en Stang eller noget sligt, f. Ex.
Gallionen paa et Skib (i Latin med samme Betydning, ro-
strum). Maaden ,
hvorpaa Skrælingerne eller Eskimoerne
svunge disse Træer eller Stænger, skulde, efter disse med
hinanden jovnforte Steder, betegne forskjellig Hensigt,
nemlig, som her, a) i fredelig, som et Freustegn (ligesom
Oliegrenen i den gamle Verdens Oldtid) med Solen, og
b) som her senere, i ufredelig, som et Krigstegn, mod So-
len. De vilde^ Nordamerikanere brugte, i den senere os be-
hjendte Tid, lange Tobakspiber, udpyntede paa særegne
Maader, kaldede Kalumct
,
som Freds- eller Krigstegn.
—
Ellers have de nuværende indfodte Grdnkendere adskillige
Redskaber tillagt, Sdfart eller Fiskefangst, som vel kunde
faae Navn af spidse Stænger, som Harpuner, store Land-
/
ser og Kastespyd.
118
) Det hvide Skjold, oploftet paa en Fanestang, var
i Almindelighed et Fredstegn . blandt Skandinaverne, og
kaldtes derfor friSskjoldr-, Fredskjold; det rode var der-
imod et Krigstegn, og kaldtes derfor herskjoldr. Hærskjold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
