Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Uddrag af Floamanna-Saga, indeholdende Thorgils Thordarsöns, kaldet Orrabeinsfostres, Liv og Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDDRAG AF FLOAMANNA-SAGA. 93
vender tilbage til Troen pna mig, men gjor du dette,
skal jeg endnu sorge for dit Bedste. Tliorgils sva-
rede, al han aldeles ikke skjottcde omhans Omsorg,
og bad ham snarest skynde sig bort, — men min
lleise, sagde ban, lykkes saaledes, som den almæg-
tige Gud vil. Det syntes barn da, som om Tbor forte
barn paa en stcil Klint, hvor Soens Strom brodes mod
Klipperne, og sagde: Af saadanne Bolger skal du
omgives, og aldrig slippe bort fra dem04
,
med mindre
du benvender dig til mig. Nei, svarede Tliorgils, far
bort, du ledeFjende! ban skal hjelpe mig, som frel-
ste alle med sit Blod. Derefter vaagnede ban og for-
talte sin KoneDrommen. Hun sagde: Havde jegliavt
saadan en Drom, saa blev jeg tilbage, og ikke vil jeg
fortælle den til Jostein eller til nogen anden. Nu fik
degodVindogseilede ud afFjorden05
. Jostein liavde
den Afdeling af Skibet, som var foran Masten, i sin
Besiddelse. Strax da de havde tabt Landet af Sigte,
ophorte al foielig Ar
ind ganske06
,
og nu dreve de
saalænge om paa Havet, at baade Mad og Drikke
begyndte at fattes. Tliorgils dromte da at den
svandt enhver /dielig Vind ,
F* 10
) fra [
gat,, fvjat fu hefir
ncitat minu fulltingi ok risja; mri enn *vcra at betrist um liag finn,
cf fu vill mik fiftast. Ilann kvaflst fat aldregi \ilja, fott h’f
lians lægi vicS, bat5 uvin a brott dragast ok koma aldregi opta.r, ok
vaknar bann eptir fat; forudsagde,
thi du har nægtet min Hjelp
og Forsorg ; det er endnu mueligt at din Tilstand forbedres, hvis
du vil tye til mig. Tliorgils svarede at han aldrig vilde det, om
det end gjalt hans Liv i han sagde derimod fit Fjenden skulde
gaae sin Vei, men aldrig kumme igjen ; derpaa vaagnede han, F.
*?) iHi vistin barnar mjbk, Selivet blev meget besværligt, F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
