Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Uddrag af Floamanna-Saga, indeholdende Thorgils Thordarsöns, kaldet Orrabeinsfostres, Liv og Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDDRAG AF FLOAMANNA-SAGA. OQ[
fromme Mennesker efter Ddden, eller vor J’oi ds Undergang,
skulde komme.* ^
85
) Originalen har her non, et endnu i Island brugeligt
Ord, rigtig forklaret, i en Anm., af S. Thorlacius ved „Kl.
3 om E. M." Det kommer oprindelig af det latinske nona,
(d. e. den niende Time o: fra den canoniske Dags Begyndelse Kl.
6 f. M.) som i de katholske Lande brugtes om den Messe eller
Kirkesang der bor holdes Kl. 3 om Eftermiddagen, og saa-
ledes kom Ordet nun til at betegne denne Dagstid eller Klok-
keslet. I Norge bruges og Ordet Noon, samt det saaledes
rigtigere Noonsbel (Isl, nånsbil), af Almuen, om den Tid som
forlober fra Kl. 2 til 4 E.M., samt indbefatter 1 Time for og
1 efter den egentlige nona (non). — I England betyder
noon og i Holland nocn derimod Middag (hvorfor Dagens
bele sædvanlige Inddeling i for og after noon o. s. v. deraf
tager Navn)., I det gamle Franske har none havt samme
Betydning, som Aftensang, vel og det Angelsaxiske non og
det Skotske none, skjdnt Dr. Jamieson, altfor summarisk
blot forklarer Ordet ved det Eng. noon Middag, samt det
for Skotterne særegne Middagsmaaltid. Recensionen Fhar
tillige det oldnordiske Ord for samme Time eller Klokkeslet
nemlig eykt (hvilket Ord vel i Almindelighed betegnede et
tidslob af tre Timer, men og saaledes i Særdeleshed Udlobet
af den forste eykt over den naturlige Dags sande Middag,
altsaa Kl. 3 E. M.).
8G
) Jfr ovenfor Anm. 73 med Hensyn til vor der fremsatte
Gisning.
87
) Herved maae tillige de ovrige Recensioners Variant-
tillæg eftersees. Nogle have draget denne Begivenheds Rig-
tighed, i Hovedsagen, i Tvivl, som stridende mod Naturen,
—
men de nyeste Erfaringer i vor, i de physiske Videnskaber
°plyste Tidsalder, synes at bekræfte den, hvilket vi muelig
kunne vise i en Tillægsanmærkning, ved dette Binds Slutning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
