Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Uddrag af Floamanna-Saga, indeholdende Thorgils Thordarsöns, kaldet Orrabeinsfostres, Liv og Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 UDDRAG AF FLOAINJ ANNA-SAGA.
ved en i det physiologiske Fag særdeles kyndig Granskers
Underretninger.
8S
)
Aldeles paa den Maade som de indfodtc Grønlændere
bruge, samt af den Art, hvoraf Levninger fandtes paaGrøn-
land ved dets forste Besættelse af Skandinaverne, og hvil-
ken de amerikanske Eskimoer alt i Middelalderen saaes at
bruge. See ovenf. I, 168, 170, 22S, 272, 424; jfr. S. Thor-
lacius’s Anmærkning, 1. c. S. 236-37, hvori Thorgils’s Baad
sammenlignes med de nyere Grønlænderes Konebaade, da lian
^fiskede og reiste paa den, og forte desuden med sig Vaaben,
Yærkloi og Fedevarer. At den indvendig havde Kjdl, Roer-
bænke, Krumstokke ogLangremmer af Træ, var nddvendigt
til Styrke og for at holde den udspilet”. — Foruden Fiske-
riet paa denne Skindbaad tjente opdrevne IT val fiske eller
Sælhunde samt tillige Jagten Thorgils og hans Mandskab paa
denne Tid til Underholdning, efter Varianttillægget 3, S.
JOS, af Recensionen F. Delte mærkelige Sted, oiensynlig
taget af en gammel, for Afskriveren (henved 1630 eller fur)
lier tildeels ulæselig Godex, fortjener en ndiere Undersøgelse.
Jagten siges især at have gaaet ud over Smaadyr, som, saa-
vidt man af den noget utydelige Sammenhæng kan domme,
meget lignede Egern, formodentlig i Størrelse. I Island
gives hverken Egern eller Harer, ei heller nogen spiselige
Smaadyr, foruden Fugle og Sælhunde (thi Ræven spises kun
i Hungersnød), som forfølges ved Jagten, saa at hine Smaa-
dyr saaledes let kunde forvexles af en indfødt Islænder i Mid-
delalderen. Paa Grønlands Vestkyst falde Harer i temmelig
stor Mængde, som dog efterhaanden siges at aft age. Graah
traf vel ingen Harer paa Ostkysten, for saavidt han bereiste
den, — men Scoresby (Journal &c., S. 203-204, 420) fandt
derimod langt nordligere, (skjorit og Sonden for Scoresbys
Sund), meget smaae men særdeles velsmagende Harer, af en
særegen Art, ikke større end Kaniner, som i Størrelse omtrent
svare til Egernet; han fandt ogsaa mange Been af disse Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
