Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Uddrag af Floamanna-Saga, indeholdende Thorgils Thordarsöns, kaldet Orrabeinsfostres, Liv og Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’218 UDDRAG AF FLOAMANNA-SAGA.
136 J Om den ene af disse to Thorhaller, see Varianttil-
læget 2, S. 158, af Recensionen K,
1 37
)
Denne berømte Høvding var Hovedmanden for Chri-
stendommens almindelige og lovbestemte Indførelse ilsland.
Jfr. ovenfor II, 469 o. f., 762, 783; II, 34.
ijs) Henved Aaret 1013. Jfr. Indledningen ovenfor II,
34 samt I, 469.
139
)
En Sosler til Gissur Hvide, saa at denne var As-
grims Morbroder.
uo) Ved en besynderlig Skrivfeil (hvilket Fortællingens
Sammenhæng viser den at være) er Thorgils her, i de He-
ste Exempiarer, bleven forvandlet til Asgrim, hvorved
hele Sammenhængen forstyrres. Dette har og været Til-
fældet med de af Thorlacierne til Oversættelsen benyt-
tede Afskrifter, men er her blevet rettet. Efter Graa-
gaasens Skibsrets 2det Capitel (II, 401), skulde enhver
Islænder, der eiede eller fragtede et Skib, være pligtig at
betale Havneto ld derfor til Grundeieren.
141
) ^Saadanne Smaabonder kaldtes ellers Kotbonder (i
Middelalderen cotarii) omtrent som vore Huusmænd af Or-
det kot j en lille Bondegaard.” Tb. — Ogsaa en ringe
Hytte; Ordet er det samme som Angelsaxisk cotc
,
Kvm-
risk cwttj Engl. cottage
j
Tydsk Kote, KottCj Kate.
14 2
) De gamle Nordboer pleiede oftest at lade deres
••
Skibe staae paa Land om Vinteren; paa Orebak og der-
omkring var dette en dobbelt Nødvendighed ,
da der kun
gives slette Sommerhavne, men ingen Vinterhavn, og Ha-
vets Brændinger, i Forening med den store Elv Olvesaa,
undertiden da foraarsage store Oversvømmelser. Til en
saadan Skibstrækning, til og fra Soen, maatte Bygdens
Folk, efter Loven, forsamles, som til et almindeligt eller
offentligt Arbeide. See herom Graagaasens Søret, 2det
og 4de Capitel (II, 400, 406).
143
) Ved Oen menes her formodentlig Oen Armes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
