- Project Runeberg -  Grönlands historiske mindesmærker / Andet bind /
574

(1838-1845) With: Finnur Magnússon, Carl Christian Rafn
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Skjald-Helge, Grönlands Laugmand, et historisk Mindedigt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

574 SKJALD-HELGE, GUoNLANDS LAUGMAND.
af et bestemt Antal afsmaae Brændestykker afen vis Størrelse
eller andet som der brugtes til Ildens Næring. Eskimoerne
bruge i Almindelighed kun Tran og Mos til deres Steenlam-
per, som baade tjene til Lysning og Kogning. Dette har ,
» her neppe været Tilfældet efter de af Digteren brugte
Udtryk.
90
)
Da han nemlig der, hvor Thorkatla opsøgte ham,
stod og tømrede paa et Fartdi, som var under Bygning.
91
)
efter Ordene: du forbedre Verden (eller Verdens-
livet) for os begge!
92
)
LjosmoSir Lysmoder kaldtes en Jordemoder eller
Fodselshjelperske af de gamle Nordboer, nu i Alminde-
lighed (ved en Forkortelse) af Islænderne Ijdsa (svarende
til Romernes lucina). Det gamle Ord er endnu tilbage
i den norske Almues Ljosemoj samt formodentlig tillige i
de svenske Dalekarles næsten ukjendelige Liosmuna (over-
sat i Ihres Dialect-Lexicon ved Barnmorska).
93
) Nadverens Sacrament eller og den sidste Salvelse?
som bruges blandt Katholikerne.
94
) Med Helge synes Thorun (som formodentlig var ældre
end han) ei at have havt Børn. Een eller to af hendes (og
sandsynligvis Skegges) Sønner nævnes her foran i 6te Sang
13de Strophe. Om den her nævnte Hallveig har været
hendes Datter, eller blot een af Husets Tjenestepiger, sees
ikke tydelig af Digtets Udtryk.
95
) I det gamle Norden gik Trælle og Livegne tit mest
i saadanne Skindklæder. I Gronland skete det vel især af
Nødvendighed ,
ligesom Eskimoernes almindelige Dragt
egentlig blot bestaaer deraf.
96
) Drengens Mening var vel denne: som fri Mand,
for Kost og Lon.
97
) Hofdeslægten (HdfSacctt kaldtes en berømt og vidt-
løftig Slægt i Island, som nedstammede fra Landnamsman-
den Thord paa Hofde (en Gaard paa Islands Nordland).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 15 19:49:56 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gronland/2/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free