Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægtskab og Djævelstab. 119
stille, knælede ved Barnet, trak Uhret op, lagde det
sagte tilbage paa det lille blege Bryst, og de længe til-
bageholdte Taarer styrtede as hans Øine med en saadan
Hæstighed, at man kunde sige, hait græd som et Barn.
—- Rosine vaagnede. Den sorrige Astens Rædsler fore-
kom hende som en Drøm. Hun holdt Haanden sor
Øinene, ligesom bange sor at anbrie dem for Virkelighe-
den. Men da hun hørte Nogen i Nærheden, saae hun
sig pludseligt om, og blev Iiobert vaer, som knælede,
ganske opløst i Taarer, ved hendes Barns Liig. Smi-
lende l sin Smerte, rakte hnn Armene imod den Elskede-
og en salig Trøst nedsteg til dem Begge.
Med ængstelig Bekymring ventede man, at den
lille Vilhelms Tab, dette nye Stod, som var blevet
tilføiet den ulykkelige Haldorf, græssellgeit vilde soroge
hans Samvittighedsnag, og ganste tilintetgjøre Gam.
Men med Forundring bemærkede man, fra dette Øie-
blik as, en paafaldende Forandriitg i hans hele Væsen.
Han sorgede dybt over sin elskede Dattersons Døde hatt
anklagede sig selv med inderlig Smerte, men det var
som hans hele Sjæl var opløst i Kjærlighed og Veemod-
Rort over ethvert Beviis paa Hengivenhed as hans Om-
givelse, var han selv lutter Opmærsomhed, lutter Ømhed
for den, især sov Rosine. Haits Øine sunklede, naar
han — som ofte hændte —— taus betragtede hende eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
