Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familien Polonins. 71
til det, som til Horatio selv; Alt hvad jeg skjuiede sor
ham, betroede jeg hans Segl. Jeg anstillede Betragt-
ninger angaaende det ubehagelige Indtryk, som Laertes
Sarcasmer over de hvide Haar havde gjort paa mit Sind.
Jeg spurgte mig selv, om jeg vilde forvandle Horakio
til en Yngling, hvis det stod imiit Magt? Jeg følte-
at jeg vilde det ikke. Nei, den klippesaste Tro, deri
Følelse as Beskyttelse og Forsvar, som jeg nu havde ved
hans Side, den kunde jeg ikke føle udeit sor en saadan-
i Verdens Strid og Møie prevet Helt; og desuden kan
maii vel aldrig, naar man elsker ret, ønske Noget sor-
andtet hos den, hvis hele Personlighed er som forklaret
sor vore Øine.
Med Vinterens Komme begyndte vore gamletSel-
skabte og Forlysielser. De havde enten slet ingen Til-
lokkelser for mig mere, eller en dobbelt magisk Fortryllelse,
alt ester min egen Stemning og den vigtige Omstændig-
hed, om Horatio var nærværende eller ikke. Nye Be-
kytnringer indsandt sigesterhaandetn Det sorekoni mig,
som om Augnsta troede at jeg elskede Laettes, og ganske
tvertimod det Sindelag, huti isjor lod mig bemærke,
syntes det, som om hun ønskede en Forbindelse imellem
os; men langt piinligere var mig den Tanke, at Ho-
ratio selv i mangt et Øieblik lod til at være af samme
Mening. Den værste Anledning hertil gav Tante Po-
lonius. Naar hun kom op til os, sortalte hun bestandig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
