Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Familien spolonius·
saameget Ondt om Laertes, om hans Letsindighed, llsicn
dighed og altfor srie Steder. Det slog aldrig feil, at
Horatio jo tog hans Forsvar-, og ved den Leilighed fas-
stede han altid sine Øiile paa mig, og henvendte under-
tiden endogsaa Talen til mig. Jeg troede at gjtrtte
hans Mening- og dette gjorde mig saa forlegen og ulyk-
kelig, at denne min Forvirriiig nødvendig maatte styrke
ham i den Tanke,’ at Laertes nær angik mit Hjerte.
Jeg sagde mig dette selv, men min Forvirring var
saa stor, as jeg ikke kunde finde Ord, som viste mit
Sindelag, udett dog at formegte den Agtelse, jeg
bar for den unge Mand, som jeg ansaae for en Ven.
— Horatio blev ogsaa efter en saadaii Stene ganske
forstemt og adspredt. Naar derimod Tante Poloniits
fandt Leilighed til at see mig ene, kjedede htm for
mig, og sagde: "Lille Clara er den Fornuftigste as dem
Alle: hun vil gjøre som jeg, og vælge en gammelagtig
Mand, der vil bære hende paa sine Hænder." — Ved
disse Ord blev jeg tilmode, som naar man paa en Lyst-
tour bliver oversalden af en Plaskregn, uden at tale om-
hvor bittert det er, naar Andre lhkonske os til et Gode-
hvis Savn vi med hede Taarer begrave.
Disse og lignende smertelige Timer satte mig ofte
i den Stemning, at jeg greb det første bedste Paaskud
til at befrie mlg sta at følge Augusta i Selskab, og
søgte at berolige mit ængstede Silid i Eensomhed, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
