Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familien Polonius3. 79
halrr sagte, henvendende sig til mig, "den er ikke vatt-
stelig at sorklare." —— Saasnart jeg kunde, forlod jeg
Værelser og gik op paa mit Kammer- hvor jeg lettede
mit beklemte Hjerte med en Strøm af Taarer, til For-
undring for min Jsidore, der med de fodesie Ord og
Kjær·tegn søgte at berolige mig. "21k," sagde jeg til
mig selv: "Jgaar var jeg faa lykkelig, og idag føler jeg
mig igjetr saa dybt ydmyget. Denne bestandige Stræben
efter at gjøre mig opmærksom paa Laertes formeente
Kjærlighed og Fortri11, viser mig noksom, at han selv
forsmaaet den stakkels Pige, hvis Hjerte kun hænger
ved ham."
Da jeg kom ned om Aftene11, sad min Svoger-,
og sov i sm Kakkelovnskrog, Augusta sad ene ved Thee-
bordet; hutr saae ulykkelig og fortrædeiig ud. Efter en
Parise begyndte htm at tale om deri nysomtalte Stene
frit imiddags, og tog heraf Anledning til at sige: "Laer-
tes elsker Dig sværmerisk, det veed vel Ingen bedre end
Du selv? Til Dine Vinduer stod han vist nok og saae
op, langt fra ikke til Tante Poloitins." —- Httn faae
spørgende paa mig: "Du seer jo ud, som om der, jeg
sagde, var noget bedreveligt?" — "Ja det veed Gud,"
svarede jeg: "det er det ogsaa." —— "Hvorledesl Du
elsker ikke Laertes? Skulde det være muligt7" Hrrn
fæstede sme Qitie paa mig, med et —- jeg kunde gjerne
sige — forfærdet Udtryk. Et Ltjs syntes i dette Øieblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
