Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De lyse Nætter. 189
Have saae Ud i den natlige Belysning som et Fee-Pa-
radiis. Høie Træer hvælvede deres Lov og Grene be-
skjærmende over vort Tilflugtsted. Ktm Lyden af en
fjern Rattevagts Horn fra en Blegdatm Skriget af en
Sosugl, som siøi over Vandet, og fjerne Froers Qvæs-
ken afbrøde Nattens Stilhed. «
Louise fortalte mig, at Skilsmissens Dag snart
forestod, da hun om en sjortett Dages Tid skulde følge
hjem med sin Fader til Englattd. "Aks" sagde hun, "hvil-
ken Smerte at maatte forlade Dig! Hvor gjerne blev
jeg hos Dig, men jeg tør ikke udsætte os for Sit Char-
les’ Forsølgelser3 og hvilken Grusomhed at forlade min
arme Fader og overlade ham til min Broders Raseri!
Jeg er hans eneste Trøst og Glæde. Rei! Vi ville ikke
kjøbe vor Lykke paa hans Bekostniltg. Himlen vil nok
antage sig vor retfærdige Sag. O væk mig tro, min
Fredtikl Elsk mig ikke med vild Lidenskab, men med
stille, velgjørende Ømhed, og lad os taalmodig vente bedre
Tiderl’· «
Det sølvblaae Skjær af den frembrydende Dag-
hvilket allerede svømmede paa Vandfladen, og Qviddren
af Fugle, som vaagnede i deres Neder, mindede os om
at vi maatte skilles. Paa min Bøn lovede Louise at
møde mig oftere paa dette Sted. Hun tillod mig at
komme igjen om to Dage ved Nattens Komme, og bad
mig til Tegn paa mitr Nærværelse at kaste en Green
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
