Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 De lyse Nætter-I
mod et Vindue, som htm betegnede mig som Kammer-
pigens Sovekammer, der stødte til hendes og havde en
egen Nedgang. "Mitt Bettn er mig hengiven og tro,"
sagde hun: "J hendes Klæder vil jeg bestandig møde Dig,
medens hun lukker sig indei mine Værelser." Med vee-
modig Glæde saae jeg nu min yndige Hustru, som en
let Gazelle, ile over Grckspladsen foran Huset, og sor-
svinde ved den omtalte Doc, efterat hrm havde lukket
mig nd as Stakitlaagen. Jeg blev endnu staaende, og
saae op ad Huset, til jeg mærkede til min Beroligelse-
at Alting derinde var stille, hvorpaa jeg ilede hjem- og
da jeg havde et eget Sovevcerelse med en egen Indgang,
lykkedes det mig at naae mit Kammer og gaae tilsengs
uden at forstyrre Farbroder Aldett, der nceste Morgen
sandt mig i den sødeste Søvn, og gik ud, uden at neenne
at vække mig.
Da han om Aftenen ved sædvanlig Tid kom hjem,
og traf mig i sit Værelse, sagde han, som han pleiede:
"Godaften, min Dreng." Derpaa stiftede han ligeledes
som sædvanlig sin Kjole, satte sig til stt Piano, og be-
gyndte at tale: "Hvor hat Du dog været henne, Fred-
rik? I saa mange Aftener har jeg savner den Glæde
at see Dig. Derhetitte paa Hyldett ligge vel tre eller
fire høist interessante Romaner, hvormed jeg kunde have
fordrevet Tiden i min Eensomhed, mest jeg hat ikke en-
gang kunnet overtale mig tll at titte i dem, fordi jeg tilforn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
