Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. En lærerig Reiseberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—4—
Ord af et—— til stg selv overladt, forarmet, af Mismod og Tvivl
bevæget Menneskehjerte. Den forhenhavte Munterhed var bortvegen
fra Ynglingens Ansigt, som ogsaa fra hans Judre,l han følte sig
saa tom og saa tør; hans Fremtid og den Stilling, han havde valgt
sig, bleve ham uden den eneste Trøst ovenfra saa trøstesløse, saa ganske
arme og øde. Derhos følte han en stedsevarende indre Kjæmpen efter
Lys og Vished, og denne lod ham hverken Dag eller Nat finde nogen
Ro. Men hvo skal løse disse Tvile Arme Hjerte, for hvem Guds
Ord og Sandhed ei ere tilstrækkelige, — hvorledes skal dette vel ved
et Menneskeord kunne overbevises? Da kommer der til den By, hvor
Ynglingen levede, en gammel ærværdig Ordensgeistlig, som i mange
Aar havde forkyndt Korsets Ord for Hedningerne i Judien· Vide-
begjcerlige og tillige af en dybere Kjærlighedens Drift efter at see og
hore ham, forsamler sig Gammel og Ung om den mærkværdige Mand.
Vor nedslagne, tvivlsyge Yngling kommer ogsaa til den Gamle. Den-
nes glade, barnlige Ansigt og hans enfoldig-troende Ord vække Kjær-
lighed og Tillid. — Engang er Ynglingen alene med Oldingen. »Ær-
værdige Fader! hvor salig er du, at du i dit Hjerte bærer en Kjær-
lighed, som gav dig Kraft til at gjore og lide Alt for Hedningerne, til at
leve og til at døe for dem; at du har og kjender Noget, sont du med
glad Vished kan holde for Sandhed, for evig, guddommelig Sand-
hed. Med mig, i mig, er det ikke saaledes. J flere Aars Tid har
den bittre Tvivl qvalt mig, om vel det, som Apostlerne fortælle os
om Jesu Christo, ogsaa virkelig er sandt, og om det ogsaa for en
stor Deel er sandt, mon da ikke For-tællerne have tilfoiet adskilligt af »
( dem selv til det Seede og Hørte, og udsmykket og udpvniet mange
Beretningen Siden denne Tvivl begyndte, har jeg ikke mere kunnet elske
og bede. Hvad skal jeg gjøre forat blive fri for den indre Bitterhed,
som følger med disse Tvivl, og hvad skal jeg gjøre for igjen at vinde
Kraft og Mod til Troen, til Bønnen og til Kjærligheden?« — Med
faderlig .intrængende Kjærlighed og Mildhed, formaner Oldingen den
unge Mand til i sin Aandssattigdom oguden Ord, hvorledes han
saa end folte sig oplagt, dog blot oftere at bede, blot alvorligere at
kjæmpe Gud lod det endnu ubefæstede Menneskehjerte geraade i Tviv-
lens Bolger, forat det tilsidst skulde lære at søge og finde den evig
faste Ankergrund, fra hvilken da ingen Bølger mere kan rive det væk.
Derpaa fortæller den Gamle, hvorledes han i Indien har intodegaaet
og beseiret skarpsindige Hedningers Tvivl om Christendommens
Sandhed. Men her gik det, som det oftere pleier at gaae snaksomrne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
