Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Mahanaim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—12—
brud af den stakkels Ynglings indre Fordærvelse, og intet af saa-
danne Udbrud havde forekommet i hans tidligere Liv med en saa
rædsom Magt. Spot og Forhaanelser over Alt, hvad der er den
Christne, ja ethvert fiintfolende Mennkfke helligt, en uafbrudt Række
af alleslags Ryggeslosheder og Laster: see, dette var nu Beskjæftigelse
og Dagvcerk for den ved Schafiesburhs Skrifter paa en hoiere Dan-
nelses Vei ledede Aand. Selv den raa og just ikke samvittigheds-
fulde Skibseapitain forskrækkedes og forbausedes over dette endnu
aldrig bemærkede Overmaal af Ryggesloshed i Ungdomsalderen, og
han sagde ofte senerehen, da mangfoldige Ulykker tilsiodte Skibet, at
alle disse Gjenvordigheder kom over ham, fordi han i sit Fartoi havde
optaget en ,,Jonas,« en Synder, hvem Forbaudelser overalt fulgte
i Hælene. Dagen forud, forend »det tredie Forsyiiets Sendebud«
kom til det unge Menneskes forvildede Hjerte, gjennemfores dette, liig
Blinket af et fjernt Lyn, af en Tanke af den Beskaffenhed, som i
langsommelig Tid ikke var opkommen i samme. Jblandt de faa
Boger paa Skibets Bord var ogsaa Thomas a Kempis. Newton
tager Bogen, læser ligegyldig deri, omtrent som i en Roman, da falder
det ham ind: »hvorledes skulde det vel see ud, om disse Ting vare
Sandhed«’? Kraften af de heraf fremgaaende Slutninger forekommer
ham utaalelig, han blander sig i en tom Passiar med sine Skibs-
kammerater og gaaer om Aftenen ligesaa ligegyldig tilsengs som til
andre Tider. Da vækkes han om Natten ved et Stod af ·Havsbol-
geme, hvis Vand allerede fylder Kahytten, hvori han sover, ligesom
ogsaa ved det Skrig fra Dækket: ,,Skibet synker.« Han iler op paa
Dækket, hvor-han moder Capitainen, der beder ham at medbringe en
Kniv. Medens han vil hente denne, gaaer en Anden op i hans
Sted, hvor han stod, og bliver redningslos bortreven i Havet af en
Bølge En Deel af Skibet var allerede slaaet i Stykker, det hele
Fartoi, fuldt af Vand, blev endnu kun ved Ladningens Lethed —
meest"besiaaende af Vor og Trælast — holdt oppe over Havet. Al-
ligevel, under al denne Fare, siger Ynglingen letsindig til en af sine
Kammerater: »dette Stod vil i nogle Dage give os Stof til en
god Underholdning ved et Glas Viin.« Men den Anden, mindre
forhærdet ’end Newton, svarer herpaa med Taarer: »nei nu er det
forsilde.« Klokken 9, da han imidlertid havde arbeidet dygtig ved Pum-
pen og nu var ganske udmattet, gaaer han til Capitainen forat
tale med denne, og idet han vender tilbage, undslipper ham uvilkaarlig
de Ord: »hvis dette ikke hjælper, saa hjælpe os Gud.« Dette var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
