Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Mahanaim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—13—
det første Forlangende efter Naade, som efter mange Aars Forløb
opkom i hans Hjerte og over hans Læber. Men han føler sig slagen
ved sine egne Ord. Hvad angaaer vel denne Naade dig? siger en
Stemme i hans Indre. J sløv Ligegyldighed gaaer han hen og
arbeider ved Pumpen, saalænge Kræfterne strække til, derpaa, efter
en enkelt Times Hvile, gaaerhan til Røret. Her, med Blikket hen-
vendt paa Døden i Bølgerne, gjennem hvilke han fører Fartoiet,
overtænker han sit hele foregaaende Levnet med alle Guds Redninger
og Naadesforelser, med alle hans egne Utroskaber. Han kommer ihu
»den erempellose Frækhed, hvormed han hidtil har gjort den evange-
liske Beretning, hvis formentlige Falskhed han dog ikke kan bevise, endskjont
han ei er overbeviist om dens Sandhed, til Gjenstand for sin Spot.«
For en slig Synder, som han er, synes ingen Redning mulig, dette siger
ham enkelte Sprog, som fra tidligere Dage endnu vare blevne i hans
Erindring, som Ordspr. 1, 24—31. Hebr. 6, 4—6. 2 Pet. 2, 20.
Da han dog Kl. 6 om Aftenen hører den Efterretning, at Skibet
nu er befriet fra Vandet, og at der endnu-er Haab om Redning, da
begynder i ham en Beden ligesom Ravnenes Raaben, naar de skrige
efter Fode: en Bon, der, endskjont den endnu ei kommer fra et
egentlig barnligt Hjerte, dog alligevel ikke bliver forsmaaet af Barm-
hjertighedens Fader. Der opstaaer hos ham det Ønske, at dog det,
som han har hort og læst om Jesus og hans Død for Syndere, maatte
være sandt, — dog troe, at det er sandt, det kan han endnu ikke.
Da vover han, paa Guds Forjættelser, at bønfalde Gud om Troen,
og dette var Begyndelsen til det nye, indre Liv af Gud, som fra nu
af tog sin Begyndelse i ham, og som ved Guds Bistand aldrig mere
igjen udslukkedes. Men dette nys vakte Liv maatte selv i den davæ-
rende Nød endnu i længere Tid blive bekræftet Dødsfaren, først
for Undergang i Bølgerne, dernæst for at lide Hungersdoden, ved-
varede endnu i flere lange Ugcr, og uden Ophør gjentog Capitainen for
Newtons Øren: at kun denne var Aarsag i Ulykken, og at Oeeanets
Raseri vilde lægge sig, naar man kastede denne med Forbandelser be- ·
læssede Synder i Havet. Ligesaalidt som det med denne sidste Ytring
var Capitainens Alvor, ligesaa meget, ligesaa dybt rammede ethvert
saadant Ord Ynglingens Sjel, thi han følte, at han havde forskyldt
Guds og Menneskers Vrede. Saaledes var enhver Dags, enhver
Times længere Udholden under en saadan Nød tjenlig for ham (lige-
som for et Barn, der begynder at lære) til en velsignelsesrig Gjen-
tagelse af den Sandhed, at han var en stor Synder, men af Gribs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
