Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Mahanaim - 4. Den gode Kop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—14—
Forbarmelse i Christo var endnu større end hans Synd. Og denne
Lære var det, i hvilken hans Lykke greb fat i den rette Ankergrund,
og ved hvilken han sidenefter, indtil sit sidste Aandedrag, forblev uryg-
gssig fast -——
4. Men gode Hop.
Da en døende gammel Kone i Wiirtemberg blev tilspurgt af
sin Sjelesorger, om der vel laa-hende Noget paa Hjerte, for hvis Skyld
hun lod ham kalde, svarede hun ham glad og venligt: ,,Nei, Hr.
Pastor, slet Jutet«· Og da Præsten, der kjendte hende som en god,
christelig sindet og christelig underviist Kone, endnu engang spurgte,
om da Intet, slet Intet trykkede paa hendes Hjerte, saa svarede hun
nok engang venlig: ,,Nei, Hr. Pastor, slet Intet undtagen mine Syn- ,
der, der ere som Sand i Havet-A ——
Et saadant, næsten taabeligt klingende Ord af en enfoldig, from
Sjel vil en erfaren Sjelesorger vel forstaae at forklare og ikke mis-
" forstaae. Den barnlig-fromme Bondekone, der under sit Levnetslob efter
Evne havde vandret i Herrens Frygt, havde bekjendt sine Synder og
faaet Tilgivelse for dem af Herren, meente med sit Svar intet An-
det end: ,,Jeg veed vel, hvorledes jeg fra min Ungdom af og hidtil
har været, og hvad jeg har gjort, —4 jeg veed, at det for Gud ikke
gjælder nok, at jeg trolig og vel har besørget mit Huusvæsen og op-
draget mine Born i Herrens Frygt, men jeg haaber og veed det
med Glæde, at jeg formedelst Christus har i Gud en kjær, forsonet
Fader-A — At dette var den fromme, gamle Moders egentlige Me-
ning med hendes venlige, glade Svar, det erfarede Præsten af hen-
- des efterfølgende Svar og havde ved denne Dødsseng kun Aarsag
til at glæde sig over den Døendes barnlig-faste Tro. "— Men ander-
ledes maae saadanne Sjele behandles af Sjelesorgeren, der have en
saadan Mening om sig selv og om deres Tilstand, som hun, om hvem
den følgende Beretning skal fortælle os. "
Den salige Præst Schoner blev engang kaldet til- en syg Kone.
Denne Kone havde i sit Liv henhort til de Egenretfærdige, havde
vel"ogsaa, efter daværende Sædvane, næsten daglig indfundet sig
ved Gudstjenesten og meget ofte til Skriftemaal og Altergang, men
havde ogsaa, efter hendes Mening, hermed udretter Alt, hvad der
behøvedes for at blive salig. Hun havde derfor heller aldrig havt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
