Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. „De raabe til Rebekka og sagde til hende: Vil du drage med denne Mand. Hun svarede: Ja, jeg vil med ham“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—23—
Virkning i en saa spæd liden Piges Hjerte. Thi saa megen Er-
kjendelse i Forbindelse med saadan barnlig brændende Kjærlighed og
Andagt, en saadan inderlig Aandens Glæde og en saadan-hellig
Længsel efter Christi Aand og Naade havde han endnu neppe fundet
i nogen anden Menneskesjel, heller ikke i sin egen Sjel efter hvad han
yttrede for sin Ven Gerber. Saa ofte Magdalena sammen med sine
kjære Forældre fenerehen nærmede sig Herrens Bord, kunde hun for den
trofaste Sjelesorger ikke noksom prise sin Herres og Frelsers Naade, som
i sin hellige Nadvere ganske ibeshnderlighed havde nedlagt Kraften til at
opbygge selve Menneskets Legeme, liigt hans eget hellige Legeme, til et
Tempel for Guds Aand, og til at bevare Sjelen tilligemed Aanden
ustraffelige til Jesu Christi Dag. Hendes Mund flod over af den.
Salighed, som da·ogsaa Følelsen af Herrens ,,aandig-legemlige« Nær-
værelse udgyder over Sjelem — Hos denne fpæde, unge Pige vare,
ligesom til Gartnerens Glæde over et ungt lille Træ, alle Ehristentroens
Frugter i deres rette Skjønhed og Modenhrd at finde.. Der var. en
glad Underkastelfe af al egen Villie under de fromme Forældres
Villie, en Lydighed uden at murre, ja uden at fporgez et blidt Sin-
delag mod Enhver, men navnlig imod mange af Timerne-, hvilke,
som det mangengang er Tilfældet, netop denne dneagtige Mildhed
opirrede til usædvanlige Udbrud af Opfætsighed og Grovhed. En
hjertelig Barmhjertighed havde hun ogsaa med de lidende Brødre,
en Barmhjertighed, som aldrig kunde tilfredsstilles-, thi endnu paa
sin Dobsseng beklagede hun, at hun i sit korte Liv kun faa li-
det og næsten slet ikke havde kunnet være Andre til Tjeneste og bevise
dem Velgjerninger. Man saa hos denrteZMaria en Marthas utræt-
telige Arbeidsomhed. Og alt dette under en hjertelig Ydmyghed,
thi hun længedes ikke efter Menneskeroes og Menneskegnnst, men hen-
des stadige og uophørlige Længsel var: at hun engang maatte i
Salighed faae være hos sin Herre og Frelser» Ligesom hos et ungt
Barn, som midt iblandt fremmede Mennesker græder efter sin Moder,
der imidlertid er- gaaet ud, alle de fremmede Menneskers Kjærtegn
og venlige Ord ikke gjore nogen Virkning, men det vedbliver midt
under alt dette sin Graad, saaledes kunde alle Verdens Adspredelser
og Lystigheder i denne unge Sjel ikke overdove den evige Saligheds
Lcktlgsclsstemma Magdalena folte en sand Væmmelse for hine faa-
Nkaldte Lystigheden hendes Hjerte var allerede tidlig der, hvor hendes
Skat var og er. «— Den 23oe Mai 1690 blev Magdalena efter
Aftensmaaltidet anfaldt af et Jldebefindende. Smaakopperne rasede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
