Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. „De raabe til Rebekka og sagde til hende: Vil du drage med denne Mand. Hun svarede: Ja, jeg vil med ham“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—24—
dengang i Egnen. Moderenbefrygtede derfor strax medeette, at
det var denne Sygdom, som foraarsagede det kjære Barns Jldebe-
·findende. De sædvanlige Huusraad bleve anvendte, to Læger bleve
tilkaldtez men saa tydelig endogsaa Smaakoppesygdommen med alle
dens andre Kjendemærker snart efter gav sig tilkjende, saa vilde den
dog ikke slaae ud. Den lille Pige blev fra Stund til Stund
stedse sygere og ! svagere. Om Morgenen den 29de Mai lod den
Syge sine kjære Forældre bede om at komme hen til sig, forat
hun kunde tage Afsked fra dem. Da man nu havde tilspurgt hende, om
hun daikke gjerne vilde forblive længere hos sine Kjære, svarede hun
meget glad: ,,Dorene ere allerede aabne, Jesus venter paa mig som
paa en Brud. Hvad vilde vel enhver, endog den skjønneste, jordiske
Brudekrands være for mig, da saadan en jo blot er forgjængelig
og snart henvisner, — i Sammenligning med hiin uforgjængelige
Livets Krone, hvormed nu snart min Sjels Brudgom, Jesus, vil
smykke mig«. Af En blev hun tilspurgt, om Skilsmissen fra saa-
danne dyrebare Slægtninge, som hun her forlod, ikke gjorde hende
meget ondt. Dertil svarede hun trostig: »Ak nei, hvad jeg efterlader
her, det finder jeg der. Jeg sinder den himmelske Fader, min dyre-
bare Jesum, min gode Moder, jeg finder ogsaa kjære Sødskende, som
ere gaaede forud for mig ind iEvigheden.« Hun tog nu ligesom
En, der skynder sig forat tiltræde en længe soronsket Reise, en kjær-
lig og bevæget Afsked fra sine to Søstre, derpaa fra Stedmoderen,
hvis Haand hun længe og fast trykkede til sin Mund, idet hun hjer-
telig takkede hende for al hendes moderlige Kjærlighed og gode, tro-
faste Opdragelse, saavelsom fremfor Alt derfor, at huu, som hendes
Daabsvidne havde »hjulpet til at lede hende frem for den Herre Je-
sus. Fra sin dybt nedboiede, kjære Fader tog hun Afsked med nogle
faa, eftertrykkelige Ord for ikke endnu mere at bedrøve ham. Og
saaledes havde hun beskikket sit Huus og var beredt til at følge ·
Sendebudet fra Gud, der allerede stod ved hendes Side. — Faderen
var, forat skjule sin dybe Smerte og stille den ved Guds Trøst, gaaet
hen i Kirken. Imidlertid bad den Døende sin kjære Moder, at hun
dog maatte tale til hendes gode Fader om, at han maatte lade
hendes Lig begrave i en almindelig Grav ude paa Kirkegaarden un-
der Hoikirkens Vinduer; thi denne Hvileplads havde hun allerede
for længesideu udseet sig. Derpaa bad hun om, at man vilde aftage
hende Guldorenringene, thi hun vilde ikke vide af noget andet Smykke
end sin Herres Jesu Blod og Retfærdighed og ikke tage saadant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
