Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. En Begynders Erfaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—31—
srhgtfor Guds Ord og for saadanne Mennesker, der havde samme
Sindelag som min fromme salige Fader; thihan havde isandhed været
mig en kjær Fader. Derfor fattede jeg Tiltro til saadanne Menne-
sker, naar de talte om, hvor saligt det Hjerte var, som havde Jesum
Christum kjær, og hvor stærkt og fast det var i Kampen mod det Onde,
fordi ikke Menneskekraft, men Gudskraft førte Striden for ham. Thi
at hine Mennesker vare salige i deres Kjærlighed, det saa jeg af de-
res Ansigt og deres hele Væsen; at de vare faste i det Gode, stedse
kraftige til at imodstaae enhver ond Lyst, dette erkjendte jeg af deres
Vandel, som jeg paa hiin Tid lagde Mærke til med meget skarpe og
mistroiske Øine, men i Anledning af hvilken jeg ogsaa maatte tilstaae
for mig selv, at et saadant Levnet var Gud velbehageligtz thi saa-
danne Mennesker sørgede og levede ikke for sig og for deres Eget,
men for Gud og Brødrene. Men naar jeg ogsaa i Omgang med
dem undertiden virkelig nærede det Ønske, at ogsaa jeg maatte blive
saa salig, saa god og saa fast, saa vidste jeg dog ikke, hvorledes-jeg
skulde komme saa vidt, men jeg troede, at Mennesket maatte først ved
sin egen Anstrængelse blive godt og fromt og reent, og saa først
kunde det nærme sig til Gud. Da gav den trofaste Gud mig cthi
en Faderens Dragelse til Sønnen virkede allerede i mig) en nøiag-
tigere Opmærksomhed paa mig selv og paa mine Veie og drog mig
tilbage fra de Fristelser, i hvilke jeg var geraadet. Jeg erkjendte nu-
forst, hvor stor den Synd havde været, i hvilken jeg, om end ei i
Gjerning — saa dog ved min forvendte Tilbøielighed, om end ei for
Mennesker — saa dog for Guds Øine, var bleven holdt fangen. Her-
over geraadede jeg i stor Frygt; jeg indsaa, at saadan, som jeg nu
var, kunde jeg ikke komme til Gud, men maatte gaae fortabt. Hvor-
somhelst jeg dengang kastede et Blik i den hellige Skrift, fandt jeg.
strax Ord, som gjorde mig bange og truede mig med Døden — Al-
ligevel kjendte jeg endnu kun meget ufuldkommet mit Hjerte og ind-
saa alene dets meest paafaldende, groveste Brøst Jblandt Andet
qvaltes jeg ogsaa af en umættelig Ærgjerrighed, en Torst efter Roes
blandt Menneskene, der var saa meget mere pinefuld, som netop i
min daværende Stilling Tid og Leilighed syntes mig afskaarne un-
der min Stræben efter at tilfredsstille denne Tørst. Og saaledes
var jeg da i enhver Henseende et indenfra som udenfra meget for-
. uroliget Menneske-— urolig og flygtig-— med et Hjerte, snart søn-
I derrevet af bitter Angers Uro, snart af umættelig 9Crgjerrigheds over-
" modige Trods eller af andre Lidenskaber. — Saa gav Gud mig en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
