Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Den rige Arv - 8. En Begynders Erfaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——30—’
me til at beholde af Arven, min kjære Faberl« Han svarede: »Brh-
deriet og det Hverv at uddele den iblandt de Fattige.« Hertil sva-
rede hun: »Jeg sværger paa, at denne Arvedeel er mig kjærere, end
om min Broder, Kongen af Frankrige, havde udnævnt mig til sin
Arving.« Hermed ganske tilfreds og trøstet sagde han: »Naadige Dron-
ning, jeg har nødig at begive mig til Hvile en liden Stund; været
imidlertid glade, og Gud være med Ederl« Og efter disse Ord
lagde han sig ned paa en Seng forat hvile. Men da man meente,
han sov, var han hensoven i Herren, ihvorvel intet Tegn til no-
gen egentlig Sygdom havde været at spore hos ham. Det som
vilde vække ham op, forundredes i høieste Grad over, at han saa
uformærket var vandret bort. Dette skedte i Aaret 1537. —
See da her, min Læser, hvor venlig og let Døden kan være for den
Christne. Men ogsaa, hvor alvorlig, hvor svær! Thi, naar man
nærmer sig til Guds Domstol, vil enhver Feil og Forseelse, der
forhen syntes saa liden og faa ubetydelig, blive Sjelen til en tung,
saare svar Byrde, og den maatte fortvivle, hvis den ikke kjendte og
forud havde fundet Redningsmanden og Forloseren
8. En Yegyndere Erfaringer
Jeg vidste ikke, at jeg var saa ond; thi Menneskene og mit eget
Hjerte sagde mig stedse, at jeg var meget god. Da lod Gud mig
gaae mine egne Veie, og jeg geraadede ganske nær til Afgrunden af
en stor Synd-, saa at jeg ved de daarlige Veie, som jeg dengang
gik, voldte en kjær Sjel, som var mit Livs Velsignelse, megen Kam-
mer. Dette bedrovede mig. iOg dertil kom endnu noget Andet uden-
fra, som ogsaa gjorde mig ondt. Dog var dette endnu ingen Be-
drovelse efter Gud, men en blot menneskelig; thi det gjorde mig
vel ondt, at jeg havde tilføiet hiin kjære Sjel Smerter, men jeg
erkjendte ikke, at den blotte Tilbøielighed i Hjertet, som var saa
langt fjernet fra den onde Handling, ja for hvilken den onde Hand- "
ling endog syntes at være ganske umulig, kunde være saa stor ·en
Synd, og følte hverken Lyst eller Kraft til ganske at lade mine daar-
" lige Veie fare. — Dengang lærte jeg at kjende nogle Mennesker,
som havde den Herre Jesum hjertelig kjær og vandrede paa hans «
Veie. Jeg havde endnu som en Følge af den fromme Opdragelse,
· Gud havde ladet mig erholdei min Barndom, bevaret en vis Ære-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
