Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Billedhandleren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—35—
Menighed —- i Mandens Kammer betragtede et Maleri af Frelseren
med Purpurkaaben og Tornekronen, med den Understrift: »Dette gjorde
jeg for dig-, hvad gjør du for mig?«, — at han brød ud i Taarer og
fra denne Stund as bortgav sin lærde Betlerstolthed for den enfoldig-
oprigtige, faste Tro paa Evangeliet. — Saadanne Billedhandlere have
vistnok undertiden bragt Foranledninger til gode Tanker og- Forestil-
linger med sig ind i Husene, men dog vare den gamle Portræthand-
lers Billeder, om hvilken jeg her vil fortælle, endnu langt virksommere
og mere hjertegribende. Thi disse vare malede-— ikke med Blvant
eller Farver, men med Jldflammer, ikke af Menneskehaand, men af "
Gudshaand og vare ei ubevægelige og døde, men levende. ——Denne Por-
træthandler var nemlig en gammel, christelig Mand,der med mange Slags
Varer besøgte Markeder og Messer. Først i sin Mandsalder havde
han, sønderreven af Lidenskab, forarmet og hungrende ved den for-
agtelige Lvsts Svinemask — lært at kjende og fundet Gud i Christo
ogi ham Shndeudsletteren, den det Fortabte opsøgende og venligt
antagende Fader. Siden den Tid var det af ham forhen ringe-
s agtede Gudsord bleven ham dyrebart, kjært og hans daglige Spise.
Hans Hjerte strømmede over af Kjærlighed til Gud og Brødrene.
Han vilde saa gjerne have gjort alle disse til angrende, ydmyge
Syndere og derved til saa salige, glade Guds Børn, som han
selv var. Naar han da om Natten vandrede igjennem Gaderne
og hørte larmende Dandsemusik, græd han over disse Folk, der
saa ivrig tjente deres gamle Fader csaaledes kaldte han Friste-
ren til det Onde), men over sig selv græd han-, at han ikke
ligesaa ivrig fremgik i sin nye, gode, evige Faders Tjeneste..—
Vi ville i denne samme Bog i det Følgende fortælle endnu Mere oin
denne gamle Kjøbmand, men fordetforste her kun et derhenhorende Træk
Billeder havde han vel i Almindelighed ikke blandt sine Varer, men
naar han havde iagttaget Nogen en Stund og lært ham at kjende,
pleiede han gjerne til Erindring at skjænke ham et Billede af en anden
Art. Han sagde nemlig til en Saadan: »Dit Billede, meget godt truf-
fet, har jeg ogsaa allerede seet«. Spurgte da den Anden, som f.Er.
en forfængelig og smuk Jomfru, ganske nysgjerrig: hvor da? saa sva-
rede den gamle Kjøbmand: »Dit Billede staaer i den og den Bog, i det
og det Capitel og Vers as den hellige Skrift, læs det efter og tag det
godt til Hjerte-A Naar da den Anden slog efter og læste, fandt han paa
det nævnte Sted et Ord, træffende og gjennemtrængende som et tve-
ægget Sværd, der rystede endog den sikreste Synder som et Torden-
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
