- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Meddelelser fra Riget /
36

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Billedhandleren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—36—

slag og bragte ham til Besindelse, eller ogsaa et Ord, som- gav den
Sønderknnsede, den Haablose Mod, Gudskraft og Fred i Hjertet,—
· som befæstede og ved«erqvægede de vaklende og trætte Knæ. — Denne
gamle Mand, der havde vakt saa Mange til Bod, ’formanet, styrker
og trøstet dem, blev da lagt paa sin Dødsseng. Da syntes paa en-
gang det ellers saa troesglade, klippefaste Mod ligesom ·lammetz Tun-
gen var stum, Hjertet følte sig saa ganske forladt og tomt. Han,
som ved sin christelige Tiltale for saa mange Mennesker vel havde
« gjort Døden alvorsfuld, men dog let — som Hjemkomsten til Fade-
ren, følte nu kun Dødens Bitterhed og Skræk, manglede Trøst, ja
mistvivlede næsten om Guds Kjærlighed og Naade.
· J disse haarde, svære Prøvelsesstunder, i hvilke Gud endnu
mangengang renser sine Tjenere fra den sidste Slægge og Ureenhed,
fik han Besøg af sin flereaarige Ven, den trofaste, kjære fromme
Præsten Koch, som selv meget ofte havde modtaget Vækkelse, Bestyr-
kelse og Befæstelse af den gamle Kjøbmand.— Det ellers saa glade,
frimodige Ansigt var fordreiet og bedrøvet af tvivlende Sorg og Uro;
hans Mund, ellers saa guddommelig veltalende, kunde neppe hilse den
kjære Ben. Denne taug nogle Øieblik stille, medlidende og bedende.
Derpaa sagde han: »Du har saa ofte i dine friske Dage givet al-
lestags Mennesker Belærelse af Guds Ord, forbedret og trøstet dem,
see der, nu vil jeg ogsaa sige dig, hvor Billedet af denne din mørke
Time staaer malet. Da Josephs Brødre græd for hans Ansigt og
næsten for-gik under Angst og Frygt, forstilte han sig vel en kort Stund
imod dem, men hans Hjerte var bevæget i ham og brændte af Kjær-
lighed og Medlidenhed. Og da sagde han: Lader Alle gaae ud fra
mig. Og see, den frygtede Mand græd høit af Kjærlighed, iste-
detfor, som det syntes dem, at vredes paa dem, og var paa engang
fra Pharaos strenge Minister bleven til — Joseph, deres elskende
Broder« Men han, min kjære Broder, for hvis Ansigt du her saa-
ledes forsager og er bange, er bedre og mere kjærlighedsfuld og nær-
mere hos dig end Joseph«. Da vendte den gamle Handelsmand sig
om til Væggen og græd lydelig af Rorelse, af Kjærlighed, — af Tak.
Thi hans Mistrostighed, hans indre Forladthed var borte, Dødens
Skrækkebilleder forsvundne. Paany kunde han elske og bede; alle
hans Ord vare en Takke- og Lovpsalme· Og i denne glade, salige
Følelse af sin Herres forbarmende, elskende Nærhed forblev han
fast og bestandig indtil Enden og hensov saaledes med et«—Takkens
Ord paa sine Læben «

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/1/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free