Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Den egensindige Handelsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—43—
det skee, giv du mig Kraft til at blive mit Forsæt troe.« — Han
kommer til Cassel. Herberget er saa dyrt, Fodemidlerne ogsaa. Dog,
paa saadanne Varer skal jo Afsætningen her ellers være saa stor.
Han flytter ind i den leiede Bod. Strax paa den første Dag kommer
der mange Folk, som see paa hans Varer, spørge efter Prisen og
ville handle. Men da han oplyser dem om, at det Forlangte vir- -.-»3·-«
kelig var den billigste Priis, for hvilken han kunde sælge Kniplin-
gerne, og at han ei havde forlangt en Skilling mere, end han
kunde lade dem gaae for, saa vil Jngen have Noget at bestille med
dette »egensindige« Menneske, de vende ham Ryggen, og han sælger
denne Dag ikke engang en Alen. Om Aftenen i Værtshuset kan
han for Sørgmodighed ikke spise. »Dette er altsaa«, tænker han,
Verdens Løn for christelig Troskab og christelig Alvor: Spot og
Nod, ja Hungersdød. Saaledes har det dog aldrig gaaet dig, da
du endnu, som man siger, fulgte med Verden. Gud vil jo ikke, at
vi skulle forgaae af Hunger, men at vi skal spise og leve, som ethvert
Creaturz din Vei er dog tilsidst ikke den rette, fordi det gaaer dig saa ««
daarligt paa den.« »Jkke den rette?« siger den bedre Stemme, »en
unyttig Vei kan det ikke være, som er begrundet saa tydelig i Guds
Ord og Bud. Bær frimodig, mit Hjerte ; Gud, for hvis Ansigt du saa
gjerne ønskede at vandre, — Gud, hvis Aand under din alvorligste
Bøn selv indgav dig i Hjertet at vandre i Sandheden, eftersom han
vil, at vi skulle være, han kan hjælpe og vil ogsaa hjælpe« — Han
faaer sig en rolig Søvn og vaagner ved trøstigt Mod. Men det
gaaer ligedan til paa begge de 2 følgende Dage. Om Aftenen, naar
» de andre i Værtshuset boende Handelsfolk ere fornøiede, spise,
drikke og tælle de indvundne Penge, har den stakkels Jacob ikke
faaet en Skilling ind, — han spiser sit lille Stykke tørre Brød hem-
melig .—— under Sukke. — Endnu er hans Forhaabning til en Kjø-
berske, Landgrevinden, der ikke saa ofte handler, men som dog nok vil
forstaae ret at vurdere Jacobs skjønne Varer og deres billige Priis.
Hun havde hidtil endnu ikke været paa Markedet. Endelig kommer
hun, og uagtet der vare mange Kniplingsboder, allerførst til Jacobs.
Dennes Hjerte banker høit af Glæde og Forventning, da Landgrev-
inden søger ud og lægger til Side en Mængde Kniplinger Hun
spørger efter sin Regning og vil prutte af lidt. Jacob erklærer
sørgmodig, at han har allerede sagt den laveste Priis; ikke en Skilling
kunde han staae af. Landgrevinden, hvem denne Fremgangsmaade
var uventet, gaaer bort fra ham uden at sige Noget og uden at be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
