Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Den egensindige Handelsmand - 12. Den geistlige Almisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—44—
holde et eneste Stykke. —— J dette Øieblik da Nøden er stegen til
sit Høieste, er ogsaa Guds Kraft og Naade paa det Mægtigste i
ham. ,,Nuvel,« tænker han, »jeg overgiver mig ganske i din Villie,
Du trofaste Gud. Jeg Veed nu ingen Hjælp mere; med minHandel
er det ude. Nu sørge Du derfor efter Dit Raad og paa Din Maade-A
Da bliver hans Hjerte saa roligt-og saa glad, som det i alle disse
Dage ei har været. Han veed det nu, at Gud vil drage Omsorg
for ham og sende Hjælp — Landgrevinden havde imidlertid ogsaa
seet sig om hos andre Kniplingshandlere. De Varer, som hun der
forefandt, varemeget slette-re, Prisen ogsaa meget høiere end hos Ja-
cob. Hun, som Kjenderinde, bemærker dette forsine Damer og be-
slutter at vende tilbage til den første Bod.· Her kjøber hun da nu
endda mere, end hun først havde villet, og· roser for sine Damer den
ærlige Mands Fremgangsmaade, som virkelig ikke forlanger Mere,
end hvad han kan sælge Varerne for; hun kalder det roesværdigt.
Alle Hoffets og Byens Damer ville nu ogsaa kjøbe hos Jacob. Om
Aftenen har han ikke et Ovarteer tilbage. Alt er solgt. — »Kunde
jeg,« saa fortæller han »de første tre Aftener under Messen ikke spise
for lutter Kammer og Sorg, saa kunde jeg det nu ikke for Glæde.
Min Sjel var fuld af Lov og Tak til Gud-A
Ja han, den Trofaste og Sandrue belonner enhver Troskab,
den være nu udviist enten i det Mindste eller i det Største
12. sem gcfangc Ztmisse
Da en veltalende Prædikant i England for første Gang i Lon-
don prædikede for Lordmajoren og havde gjort sine Sager saa godt,
at denne indbod ham til sig samme Middag til Taffels, saa roste
baade han og alle de tilstedeværende Lorder den skjønne og mesterlige
Prædiken, han havde holdt. Men da denne geistlige Taler gik hjem »
om Aftenen og roste sig selv i sit Hjerte ved Tanken om alle de Lov- »
taler, som han havde hørt af Lordmajoren og alle de tilstedeværende »
Lorder, saa rykkede en ærlig Haandværksmand med et noget alvorligt
og bekymret Udseende ham i Ærmet. ,,Kjære Herre,« sagde Haand-
værksrnanden til Taleren, »J har i Dag i Kirken talt mange ·fiintklin-
gende Ord, og Eders Prædikat maa vel have været høit studeret. Men
for os stakkels Folk, som havde gaaet ind for at høre Guds Ord, har
den været altfor høitravendez for os var der ingen Trøst, ingen Kraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
