Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Den geistlige Almisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—46—
hvert Trappetrin holder nu den forbittrede Froprædikant sin geistlige ,
Almisseuddeler fast ved LErmet eller ved hans Kjolesnip eller i hans s
Knapper, og om han end ikke for ethvert Trappetrin finder paa et Z(
nyt Sijældsord, saa gjentager han dog med stedse større Harme de j
gamle, indtil endelig den stakkels Fenneberg slipper ind i sin Zelle. — s
J hiin Stiftelse brugtes den Skik, at Enhver, der var sig bevidst l
et Feiltrin eller en Forsommelse i Dagens Løb, om Aftenen offent- [
lig bekjendte dem for Lærerne og Meddisciplene, — en Skik, som
iblandt oprigtige Christne rigtignok vilde være meget smuk og priis- 3
værdig Med det Samme blev da ogsaa de unge Folks indbyrdes ;
Stridigheder og Misforstaaelser bragt for Lærernes Orm og af disse ;
udjævnede. Den unge Froprcedikant, hvis Vrede imidlertid var dun- !
stet noget bort, havde om Eftermiddagen overlagt og overveiet alle
de Skjældsord, som han havde tildeelt sin Ledsager, og erkjendte godt,
at, naar denne med sin sædvanlige Oprigtighed fortalte Lærerne om
deres Forhandling, saa vilde disse ikke finde hans Skjældsord for lette,
men altfor svære og strafværdige. Da altsaa om Aftenen Læreren
havde spurgt, om Nogen havde Noget paa Hjerte, som han vilde sige
eller bekjende-, traadte han først frem og bekjendte, — rigtignok ikke
af Oprigtighed og af Anger, men af Menneskefrygt, —- at han idag
med stor Utaalmodighed havde modtaget den geistlige Almisse, som
hans Ven havde givet ham ianledning af hans Prædiken«. Da træ-
der den ærlige Mikael Fenneberg med et muntert Ansigt og med
fine af Kjærlighed lysende Øine frem og siger: »Og jeg for min Deel
bekjender mig skyldig deri, at jeg med megen Uforstandighed har ud-
deelt den geistlige Almisse-A Læreren smiler, de Medstnderende lee, —
den Andens Brøde er ved Fennebergs glade, kjærlighedsfulde Ord
overstrogen og borttagen, — man læser Aftenbonneri. Men hos
den vredagtige Prædikant opkommer først en Rødme af menneskelig
Skami Kinderne, dernæst enFolelse af ædlere Skam i Hjertet.
J det han gaaer ud og forføier sig hen til Zellen, trykker han rørt
og taknemmelig denjædle Almisseuddelers Haand,"",—i selve Zellen tryk-
ker han ham med Taarer til sit Hjerte. — Vel er hiin unge Præ-
dikant, saavidt Mennesker kunne bed-ømme det, aldrig bleven nogen·
Fennebcrg, men han var, saa længe han levede, en varm Ven af
Fenneberg, og hiin Aftenstund efter hans første Prædiken vil vel
ogsaa senere-hen ofte som en god Engel have advaret, lokket og
draget ham opad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
