Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Den geistlige Almisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—- 40—
i den. Naar J en anden Gang prædiker her, saa tænkdog ogsaa paa
os og sig os et trostefuldt Ord om Korset,«tal til osom Jesu Christo-A —
Om nu den ftore Taler har tænkt saa beskedent om sit Arbeide som
den beromte Comediedigter Moliere, der hver Gang, forend hans
Stykker skulde opfores, forelæste dem for sin gamle Tjenestepige og
saa overftrog alle de Steder, som ei gjorde noget Indtryk paa den
Gamle, idet han folte sig forsikkret om, at disse heller ikke vilde be-
hage Publikumz om denne store, geiftlige Taler har optaget den
gode Underretning saa vel, som Moliere den gamle Tjenestepiges li-
gegyldige Taushed, det veed jeg dog ikke. Thi ikke alle geistlige Ta-
lere tage det vel op, naar man har Noget at udsætte paa deres Præ-
dikener. — Dette erfarede engang den salige Mikael Fenneberg, hvis
Levnetshistorie er beskreven af Johan Mikael Sailer.
Da Fenneberg endnu studerede i Jesuitstiftelsen i Jngolstadt,
tilfaldt ham engang den Ære at faae give en af sine Medlærlinge
den geistlige Almisse. Med denne Almisse forholdt det sig saale-
des: Naar En af de tilkommende unge Geistlige prædikede et eller
andet Sted paa Landet eller iForstaden, saa blev en af hans Med-
studerende givet ham med som hans Ledsager, og denne havde da det
Hverv: med Opmærksomhed at hore efter Prædikenen og derpaa at
sige den unge Prædikant sin oprigtige Mening og Bedømmelse af
samme, — netop dette var den saakaldte ,,geiftlige Almisse-A —De—n
unge Prædikant holdt da sin Prædikenz Fenneberg var Tilhører. Da
nu Begge vare paa Hjemveien, bad hiin, efter sædvanlig Skik, sin
lærde Tilhører om den geistlige Almisse. Vor ærlige Mikael sagde
da ogsaa sin Mening om Prædikenen med ganske christelig Aabenhjer-
tighed. »Den første Deel havde ikke været ilde, men den anden
Deel havde vel Ingen forstaaet, endnu mindre taget til Hjerte, saa-
som den ikke havde været tiltalende nok sor Hjertet. Denne havde smagt
altfor meget af Skolekathedrets torre Træ«. —- Over denne Dom bliver
den unge, tilkommende Talemester ganske vred og forbittret. J Begyn-
! delsen forsvarer han sin Prædiken, men da dette ikke ret vil lykkes for
ham, begynder han at beklage sig over Haardhed og-Ubeskedenhed, og
da den gode Mikael taalmodig tier stille hertil, stiger den Andens For-
bittrelse stedse hoiere, og allerede i de sidste Gader, forend de komme
frem til Jesuitkolleg·iet, begynder han indimellem Klagerne halvhoit
at blande Skjældsord mod Fenneberg. Men da de vikke komne til
Huset og til den hoie Steentrappe, som forer op til Zellerne, bryder
den tilbageholdte Vrede ud i ganske hoirostede Ord. Næsten paa-
O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
