Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Den paatrængende Sygevogter - 16. Den fattige Enkes rige Trøst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—52—
fortalt denne Beretning. Ogsaa han, den kjære Mand og Ven,
har foruden det legemlige Læge- og Vederqvægelsesmiddel tillige faaet
Deel i det aandelige og takker derfor Gud af ganske Hjerte.
16. Ven fattige Cinlies rige Trøst
Saaledes kaldtes i gamle Tider en rig Grube,. et Sølvbjerg-
værk — ved Schneeberg i de sachsiske Erzbjerge. Denne Bjergschacht
havde nemlig været Hovedeiendommen til Enten efter en vis Schüz,
en af den i hiin Tid beromte Bjergmaud Schiizs otte Sønner.- Efter
hendes Mands Død maatte denne Enke kummerlig ernære sig og
sme Børn, indtil Gud paa eengang i den Bjergschacht, der var faldet
i hendes Arvelod, tildeelte hende endog meget rige Brud, store For-
raad af Sølv. Derfor kaldte hun Gruben3 ,,Den fattige Enkes
rige Trøst«. Dog har denne Bjergschacht kort efter ophørt at give
mere Udbytte, dadens Forraad bleve udtømtez men Enken havde
imidlertid allerede vundet saa meget ud af den, at hun for sit hele
Liv var beskyttet mod Mangel. — Jkke alle Enker have en saadan
Grube i deres Arvelod. Men Alle, der frygte Gud, have i Arv en
anden Trøst, hvis Velsignelse og Naade aldrig udtømmes, aldrig op-
høre, Jesum Christum. —— Om en saadan Enke, som havde denne
rige Trøst i sit Hjerte, ville vi her fortælle Noget. Denne Enke,«som
fra Ungdommenaf var meget from, som af Hjertet frygtede Gud,
var de Arme og Forladte en god Moder og Trøsterinde, og som
derhos havde sin største Glæde og Hjertenslyst i Bønnen og Gudss
Ord, maatte allerede i sin Ægtestand erfare megen Kammer Thi
hendes kjære Børn, som hun efter bedste Evne opdrog i Gudsfrygt,
døde Alle fra hende med Undtagelse af kun een Søn, og derpaa døde
ogsaa den meget gode og elskede Mand som en Følge af den Iver,
hvormed han iiden daværende Krigstid som Læge havde taget sig af
de stakkels Lazarethsyge. Men Sønnen vorede op til sin Moders
Glæde og Trøst, thi han var en meget haabefuldYngling’ —— Da
denne Søn var paa Skolen i A., havde hans fromme Moder en
Søndags Morgen nydt den hellige Nadvere. Hun følte sig dennel
Dag saa glad i Gnd og saa styrket til Bonnen, at hun ogsaa medi
en ganske besynderlig brændende Jver bad for denne sit Hjertes Trøst
og Glæde, for sin eneste Søn Midt under Bonnen falder det hendes
ind: men hvorledes vilde det nu gaae, hvis Gud ogsaa tog fra digl
5·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
