Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Den fattige Enkes rige Trøst - 17. Timeuhret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—53—
denne eneste Sort? Da beder hun: ,,O min Herre Jesus, lad Du
ham kun ganske være og blive Din og ganske komme til Dig, ognaar
det saa er Dit hellige Raad og Villie, saa tag ham hellere til Dig
ved en tidlig Død, end at han ved Verdens Farer og Forforelser
skulde komme bort fra Dig-A —- Den samme Dag, da Moderen havde
bedet saaledes, havde Sønnen med nogle unge Venner været paa
Landet. Han var bleven ophedet, havde maaskee i Heden drukket
Noget og blev pludselig livsfarlig syg. Moderen erholdt først flere
Dage efter Underretning om hans Sygdom, og da hun kom til
det elskede Barns Seng, fandt hun ham allerede dod. Men midt
; under den hede Smertes Taarer, i hvilke hun vaklede frem bag
efter Ligkisten, blev der givet hende Kraft og Troesmod til atter at
bede med ligesaa stor Glæde som den Dag, da hun havde nydt
Nadveren.
Den stakkels Enke havde efter sin Søns Død endnu næsten 15 Aar
at gjennemvandre her paa Jorden. J denne Tid har hun legemlig-
og aandeligviis erfaret mangen en Lidelse og ofte vædet sin Pile-
grimsvandrings Brød med Taarer. Men hun var stille og glad og
salig i Herren; hendes rige Trøst var Jesus Christus. Da hun
dode, havde hendes Øine endnu Kraft til at græde en Taare af glad-
Taknemmelighed imod Jesum Christum. —- Nedskriveren af disse Med-
delelser kunde fortælle Meget og med Noiagtighed om hiin Enke, thi
hun var hans kjedelige Søster. ·
. 17. Cimenthret
Den salige Præsten Schdner i Nitrnberg pleiede ofte at sige:.
-,,Vel den, som glæder sig, hvergang han, efterat have været ude,
tager Klinken til sin Huusdori Haanden-A Ja, og endnu bedre-
er det for den, som gjerne gaaer ind i sit eget Hjertes Bolig, og
som der bliver hjemlig tilmode. Men salig er den, som hver Mor-
gen allerede glæder sig til og længes ester det Øieblik, da han iFor-
ening med Sine kan bede til sin Gud og læse eller høre Guds dy-
rebare Ord; hvem Bonnen er bleven til- en saa virkelig Trang, som.
Frokosten eller Middagsspisen ere«nodvendige for det legemlige, sunde
Menneske — Rigtignok forekommer der ogsaa i den mere øvede-
Christens Liv saadanne Timer, hvori den ellers saa glade Beder føler
sig mat og kold og uskikket til Bonnen, —- hvori Guds Ords Læs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
