Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 31. „Det gaae, mig, som Gud vil!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke Han stod Ved Siden, der gav den gode Villie til at begynde,
saa vilde Lastdrageren ganske snart igjen afkaste sin Byrde. Og dette-·
er jo saa ganske i sin gode Orden. Thi kun Han, som har givet
det at ville, kan ogsaa skabe det at fuldbringe, og naar Mennesket
forglemmer dette og mener, at han selv kan gjøre det at suldbringe,
saa bliver Byrden rigtignok trykkende. Ellers er Sagen ikke saa
svær. Thi det er kuns Een og den SammeKder giver baade Villien
og Kraften til Handlingen og Lonnen derfor: den Ene, høtlov et
i Alt. —-
J en Række as 16 Aar at boe saaledes med en stor Børneslok
i et trangt Kammer, — om Natten at sove sammen med Børnene
oppe under Taget, at cede Capellanens knappe Brod, see dette eW
ikke saa let. Capellanens yngste lille Datter var død og skjønt neppe
4 Aar gammel, havde- hun søgt sin høieste Glæde i Bønnen til Gud
og i Afsyngelse af saadanne Sange, der besynge Frelser-en Capella-
nen havde nu allerede selv et graanet Haar og tænkte — foranle-
diget ved Sygdommes hyppige Anfald, — at han af Hensyn til sin
Familie for sidste Gang burde »beskikke sit Huusz« de ældste Døttre
vare allerede voxne Jomfruer, det yngste Barn allerede i sin Alders 8de
Aar. Da gav Gud til de hidtil grædte Taarer endnu andre, om
hvilke alene Han vidste, hvad enten det var blot Smertens eller ogsaa
Glædens Taarer. Den fattige Capellgns Kone skulde atter igjen
blive Moder.. Saa silde, begge LEgtesolkene allerede saa gamle,l
fManden saa ofte talende om sin nære Dødt Den stakkels Kone
lukkede sig inde, naar hun syede paa Børnelinnedetz — man saa
hende hver Dag med rødgrædte Øine, hendes Næring var mere Bøn-·
nen og Begjækingen til Gud end Mad. Engang sad hun indesluttet
i det lille Kammer og sang Kors- og Trøstesangen: »Lad det mig
gaae, Som vor Gud vil,« med dens smukke, tillidssnlde Melodi; da
bankedede den ene ældre Datter paa Døren. Moderen lukker op. »Kjære
Moder, hvorfor græder De saa meget?« — ,,Min Datter, see Fa’ er er
allerede saa gammel og oste saa syg, jeg er gammel, — hvem skal vel
opdrage det stakkels Barn?«—— Den for Moderen med Dødsfare truende
Time indtraf. En Søn blev født til Verden, hvem den gamle Bedste-
faders Bøn endnu gav et uforglemmeligt Indtryk for hele hans Liv;
en Søn, der ved sine mangfoldige vantroe Vildfarelser og Afvigelser fra
sine fromme Forældres Vei kostede disse mangen en sorgfuld Time, ja«
velogsaa Kummerstaarerz alligevel sikde dog ogsaa endnu med Hensyn
til ham gjøre den Erfaring, at en trofast Faders Bønner og Velsignel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
