Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 31. „Det gaae, mig, som Gud vil!“ - 32. Bekjendelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 78"—
» see, — at en Moders Taarer, grædte under et troende Henblik til
—’–·.Gud, ikke blive uden Frugt. Begge Forældrene levede saa-
længe, at de fik see den sildig fødte Son modnet til Mand. Ned-
skriveren af disse Meddelelser er Sønnen selv.
Y. Yttrjendelseti
Den gamle Schoner i Niirnberg fortalte ofte for sine yngre
Venner-, hvor suur den frie, ensoldige Bekjendelse til Herren og hans
Kors offentlig. og for Folket mangengang var forekommet ham.
iskTil den Tid, saa omtrent udtrykte han sig, da jeg i mine Prædike-
ner gjerne havde villet s)nes endnu skjønnere end skjøn, da jeg ———
uden selv at mærke det — istedetfor den Herre Jesus, nærmest kun
prædikede mig selv, Schoner, og mere saa hen paa Effekten hos mine
Tilhørere end paa Hans Bistand, som kan lægge det arme Menneske
Livets Ord i Munden, dengang havde jeg paa det her-værende Sted
et særdeles stort Bifald. Jeg var de fornemme og dannede Stæn-
ders Yndling, og min Kirke var fuld af Saadanne, der gjerne lade
sig sige noget Smukt ned fra Prædikestolen Næsten aldrig manglede
det paa Rorelsens Taarer — endogsaa fra saadanne Øine, som
maastee endnu aldrig i deres Liv havde grædt over en virkelig uds-
vortes eller indvortes Nød eller været bevægede af nogen inderlig
Medlidenhed, og hvorsomhelst jeg kom i et Selskab, der hørte jeg
baade af Damer og Herrer min Lov. Da behagede det min
Gud at løsrive mig fra den sorscengelige Creaturtjerxeste og først,ret
at kalde mig til den troe, enfoldige Forfyndelse af ths Evangelium.
Det gik med mig, som det gaaer med et uerfarent eller ubeheendigt
Barn, der leger med et skarpt, t«veægget Sværd og truer med at bibringe
Andre Saar herved, indtil det paa engang-uforvarende saarer sig
selv med samme. Jeg erfarede endelig den Marv og Been gjennem-
trængende, Legeme og Sjel adstillende Kraft idet Ord, som jeg saa
længe havde fort i Munden, —- erfarede det paa en ret folelig
Maade Fra den Tid af kunde jeg ikke Andet: jeg maatte i
enhver Prædiken srit og utvungent bekjende, hvad Menneskehjertet er
·-uden og udenfor Christus, hvad mit eget Hjerte — udenfor ham ———
.. maatte have været og endnu maatte vedblive at være, men ogsaa
tillige med glad Opladelse as min Mund bekjende: hvilken Hjælp,
· hvilken Kraft-og hvilken Trøst for alle Syndere, for alle Menne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
