Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Beder uden Afladelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—85—
De Ord, der ovenfor bleve benyttede som Overstrift: ,,Bed er uden
Afladelse. Hvo-bede formaaer, Han Salighed faaer,« skrev
han kort før sin Dod med skjælvende Haandi en Venindes Stambog,
der dengang netop stod i Begreb med at forlade Niirnberg forat til-
træde en meget tung Livsbane. Oldingen havde ved hineOrd i Venindens
Stambog optegnet sit eget, indre Væsens Billede; thi- Nedskriveren af
disse Meddelelser har, efter sin Mening, neppe lært at kjende noget
andet Menneske, der saaledes formaaede og saaledes udøvede ,,Bonnen
uden Asladelse,« som den-salige Schoner, og hos hvem man saa ganske
øiensynlig kunde mærke den Salighed og den Hjertets Ro,
en bestandig Bøn giver. Denne Ro og Salighed greb ogsaa andre-
Sjele, naar de foruroligede og nedboiede af allehaande Smerte og
Nød indfandts sig hos Oldingen. Den gamle Schoners Samtaler
med fortrolige Venner bleve næsten stedse til en Bonz thi han talte ikke
alene med de legemlig synlige og tilstedeværende Venner, men herhos
ogsaa tillige med sin Sjels usynlig nærværende Ven, der var hans
Hjertes Trøst og hans Deel. En af hans Yndlingsunderholdninger ·
var Fortællinger om Bonhorelser af Bønner, som han enten selv havde
erfaret eller om Andre havde faaet at vide. Maatte jeg dog i den samme
Aand og i det samme Sindelag, som fandtes hos Schoner, kunne for-
tælle nogle af disse salige Erfaringen Hvad jeg dennegang fremkom-
mer med, er nogle Træk af en endnu levende Mands Levnet, som
var en Ven af den salige Schoner, og som ogsaa ofte kom til den
gamle Burger. Jeg lader her Manden tale med sine egne Ord:
»Gud havde givet migfromme Forældre, sont af Hjertet havde Christus
kjær, og som ofte og flittig bad til ham. Ogsaa i«Skolen, til hvilken
jeg trolig blev holdt, var endnu dengang Bonnen og den daglige Læsning
af Guds OrdiBrug, og jeg kan godt erindre, at hiin gamle Sang:.
,,Begynd din Gjerning med Jesus, —— Jesus har den i sine Hænder,« .
mangengang inderlig bevægede mig, ihvorvel den ved daglig Afbenyttelse
havde tabt meget as sinKraft. Alligevel var det, saavidt jeg kan dømme
om mig selv, ganske mekanisk og uden ret Andagt, at jeg-efterbad de
smaa Bonner,— jeg om Morgenen og Aftenen havde lært i mine
Forældres Huus saavelsom i Skolen. J de ngentlige Andagtstimer
saavelsom om Sondagene, naar jeg baade Formiddag og Eftermid-
dag besøgte Gudstjenesten, fordi jeg fandt Fornøielse i at synge uden
at lægge mærke til Sangenes Mening, og under Prædiienen as vor
meget christelige og alvorlige Præst, svævede mine Øine saavelsom
mine Tanker rundt omkring enten paa Orgelbygningen eller paa Al-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
