Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 37. En Aabenbarelse - 38. Simon Johannes, har du mig kjær?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—102——
Hjerte forblev trostigt og glædefuldt, — hendes Ansigt var stedse saa
fuldt af Fortrostning som en Pilegrims Ansigt! der gaaer den lige
Vei fremad til sit dyrebare Hjem og allerede seer dette ganske nær
foran sig.
38. Simon Johannes, har du mig kjær?
Den Christnes Kjærlighed til sin Herre bliver ofte her i Livet
stillet paa ganske mærkværdige Krydsveie, paa hvilke Mennesket, over-
ladt til egen Styrke og Fornuft, ikke vilde kunne vide, om han skulde
vælge Veien til Høire eller til Venstre, hvis ikke selve Hans Aand
ledede ham i sin Haand, Han, der har sagt: »Jeg er hos Eder
alle Dage indtil Verdens Ende.« Da gjælder det ofte at
opgive det Kjæreste, det Bedste, som Mennesket har paa Jorden, for at
gribe det endnu Kjærere, det endnu Bedre, den Herre Jesu Kors. ;
En Lærd, især naar han staaer der saa eensom i Verden som
den ærværd·ige Pastor W. iR. csenerehen Bistop), har vel vanskeligt
noget Andet, hvorved hans Hjerte, iblandt alle jordiske Besiddelser,
hænger saa inderlig fast, som et Haandskrift, hvis Udarbeidelse har
kostet den skjønneste Tid af hans Ungdom, de kraftigste Aar as hans
Mandsalder. Vor ærværdige Pastor havde et saadant, meget lærd
skrevet Værk over Propheterne liggende i sit Kloster og desuden
mange kostbare Bøger, som han ved Møie og Opofrelse af næsten
et helt Menneskeliv havde erhvervet sig. Men i en anden Deel af
Byen laa der, efter et kort forud sorefaldet Slag, mange Svært-
saarede og Døende, hvem Præsten havde bragt guddommelig Trøst
og Vederqvægelse baade for Aand og Legeme. Da nu —— paa
Grund af det heftige Bombardement — Byen paa flere Steder kom
i Brand, og Klosterbygningem hvoriManuseriptet og Bøgerne vare,
» næsten strax stod i Flammer, tilligemed den Bygning, hvori de stakkels
syge og døende Brødre henlaae, og enhver Anden blot tænkte paa sin
egen og sin Eiendoms Redning, da var den dyrebare, ædle Christus-
diseipel snart enig med sig selv om, hvad han skulde gjøre. Han lod
Haandskriftet, dette mange Leveaars Arbeide, og de mange kostbare
Bøger forbrænde og bar de Syge og Døende paa sine egne Skuldre
frem —- ud as Jldsfaren. — Ja du faste Troesheltl Han, den
Sanddrue og Trofaste, vil være din TroskabsBelonnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
