Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 39. Og Herren vendte sig og saa paa Petrus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 103 —
39. ildg Herren vendte sig og saa paa Yetron
Allerede i et Menneskes Blik, der paa ·sit Hjerte har erfaret
og smagt Guds Alvor og Guds Kjærlighed, og som i sit Hjerte bevarer
Velsignelsen af denne Erfaring, allerede i et saadant Menneskes Blik
ligger der en stor Kraft; hvor stor maa da ikke først Kraften af et
Blik fra Ham være, hvis Øine gjennemtrænge Sjel og Aand i deres
inderste Dybder-, og for hvem alle Menneskehjertets Tanker og Anslag
ligge blottede og aabenbarel
J Berg, nærved Stuttgar,t laa en gammel, af Slagftod lammet
Mand, Johan Georg Boley, igjennem en heel Række af Aar henstrakt
paa Sygeleiet og ventede med den inderligste Længsel, dog uden
Utaalmodighed, paa den kjære Stund, der skulde føre ham hjem til
hans Herre. Hans Skikkelse var sammenfalden, hans Lemmers Kræf-
ter hensvundne, men af hans Øine fremlyste desto mægtigere det
Livs Kræfter, der ei forgaaer med Legemet. Sjele, som ved Guds
Naade vare rene og uden Falskhed, vederqvægedes ved dette Blik
og ved hans Mands enfoldige Tale, der var fuld af guddommelige
Tanker-. Saaledes gik det med den spge, dengang 66aarige Boleys
Blikke og Ord: paa et omtrent Saarigt Barn, som nød den ærværdig-:
Flatts Underviisning, gjorde disse et Indtryk, hvoraf dets Mund barnligt
jublende flød over, da det om Aftenen kom hjem. Arme, enfoldige
Sjele, der trykkedes af mangeslags udvortes Nod, fandt ved denne
Sygeseng en Trøst, som Verden ikke giver. Var det derimod Andre,
paa hvis Hjerter den Orm af og til nagede, som aldrig døer: Guds-
hadet eller en hemmelig Dodsskyld (den Jngen kjendte til undtagen
den indre Hævner), var det Mennesker med et Hjerte fuldt af Be-
drageri og Falskhed, — da følte de stg iBoleys Nærværelse og lige-
overfor hans alvorlige, gjennemtrængende Blik saa beængstede, saa
ilde tilmode, at de enten hensank i Hadets fientlige Opbruusninger,
eller at det gik dem som den blodskyldige Qvinde, om hvilken vi her
ville fortælle » —
Den gamle Boley var en Dag alene i Værelset. En fremmed
Bondekone traadte ind med en liden Dunkog byder ham Brændeviin
tilsalgs. Boley behøver intet Brændeviin og afviser hendes Tilbud.·
Konen gjentager, uagtet hans oftere gjentagne Afviisning, sit Tilbud,
bliver tilsidst paatrængende og vil ikke gaae af Stedet. Boley tier
stille og seer alvorlig paa Brændeviins·sælgersken. Hendes Blikke
møde hans og kunne ei mere undvige dem. Hun ophører med sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
